Julehilsen Regionskontor & Infocenter
20.12.2024
År 2024 nærmer sig sin afslutning, og som altid er spørgsmålet, om glasset er halvfuldt eller halvtomt. Mange udviklinger peger på en positiv udvikling: Godkendelsen af Interreg-projektet NETE, med hvilket vi vil etablere og udvide grænseoverskridende netværk. Grænsepanelet, som er godkendt af udenrigsministerierne, vil begynde sit arbejde i 2025, og Region Sønderjylland-Schleswig vil kunne bidrage med sin ekspertise og over 20 års erfaring. Tilbageblikket på 20 års grænsependlervejledning og fremme af mikro projekter giver også en positiv balance. Vi har samlet en række artikler for at give et overblik over aktuelle emner, som Regionskontor & Infocenter har arbejdet med siden starten. En stor tak til Stefanie Robl som har skrevet næsten alle artiklerne. Du kan finde artikelsamlingen på vores hjemmeside under publikationer eller klik på følgende link. ”At bo og arbejde i Region Sønderjylland-Schleswig”.
På den anden side befinder vi os i en usikker tid, som har konsekvenser for det grænseoverskridende samarbejde, både sikkerhedspolitisk og økonomisk. Konsekvenserne af den planlagte sundhedsstrukturreform i Danmark er endnu ikke til at overskue. Kommende valg på både tysk og dansk side vil medføre ændringer, og de økonomiske rammebetingelser vil generelt blive vanskeligere. Men det skal ikke forhindre os i fortsat at udvikle det grænseoverskridende samarbejde, bringe mennesker sammen og fremme fællesskabet på tværs af den dansk-tyske grænse. At vi kan se tilbage på et vellykket år, er resultatet af hårdt arbejde, stor støtte fra partnere og et grundlæggende tillidsfuldt samarbejde med alle involverede.
Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige tak for dette sammen med mine bedste ønsker for det kommende år. Jeg ønsker alle en glædelig jul og en god start på det nye år.
Peter Hansen
Leder Regionskontor & Infocenter
Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk