Konti

Konti 

Girokontoen - pengeløs betaling i Tyskland

Med henblik på betaling åbner man en girokonto i en bank eller sparekasse.
Man råder over sit indestående i form af hævning af kontanter, overførsler, betalingsservice og stående ordrer. Afhængigt af banken kan ordrerne udføres skriftligt, personligt, telefonisk eller via online-banking og selvbetjeningsterminal (pengeautomater, kontoudtogsprinter osv.)

Regelmæssige betalinger gennemføres som regel med ”Lastschrift” – betalingsservice. Dermed sikkerstilles, at man ikke glemmer betalinger. Det er muligt, at kalde en ”Lastschrift” tilbage i en periode, så man er sikret mod forkerte betalinger. Dette er ikke muligt med andre betalingsformer.

For det meste beregner banken et fast kontogebyr og gebyrer for de enkelte posteringer, men der findes også ”flat rate” konti. Gebyrernes størrelse er forskellig fra bank til bank og er slået op i banken, hvor man kan læse mere om dem.
Man får et bankkort, som giver adgang til girokontoen. Man får som regel ingen eller meget lave renter på indestående penge, til gengæld er renter for overtræk ekstraordinært høje, såvel indenfor en godkendt ramme såsom over den godkendte ramme er de som regel tocifrede.

Opsparingskontoen - opsparingsindskud i Tyskland

Opsparingskontoen (også ”Sparbuch”) er stadig en populær måde at sætte penge til siden i Tyskland. Rentesatsen er variabel og forskellig fra bank til bank. Man får renterne udbetalt ved kalenderårets udgang, eller når kontoen lukkes. Bank- eller sparekassebogen betragtes som opsparingsdokumentation, og man kan normalt kun disponere over kontoen, hvis denne opsparingsdokumentation bliver fremvist.

Festgeldkonto - Indlånskonto

En Festgeldkonto er en meget sædvanlig opsparingsform i Tyskland. Penge, man har til rådighed, bliver parkeret på denne konto for en fastlagt periode, derfor gives der en højere rente.

Tagesgeldkonto

En Tagesgeldkonto er også en form for indlånskonto med lavere renter, men pengene kan rådes over fra dag til dag.

Basal betalingskonto

Hvis du er lovligt bosat i et EU-land, har du ret til at åbne en almindelig bankkonto eller "basal betalingskonto". Bankerne må ikke afvise en ansøgning om at åbne en almindelig bankkonto, blot fordi man ikke bor i det land, hvor banken hører hjemme.

For Danmark gælder det også, hvis man ikke har et dansk cpr-nummer. 

I visse EU-lande kan det ske, at man ikke kan åbne en almindelig konto, hvis man allerede har en lignende konto i en anden bank i samme land.

Hvis man ønsker at åbne en almindelig bankkonto i et andet land end det, man bor i, kan banken evt. kræve bevis for, at man har et reelt behov – dette kan f.eks. være tilfældet, hvis man bor i ét land og arbejder i et andet. 

Med en almindelig bankkonto eller en "basisbankkonto" kan man udføre standardtransaktioner, som man har brug for i hverdagen, f.eks.:

• sætte penge ind
• hæve penge
• modtage og udføre betalinger (bl.a. direkte debitering og indkøb med kort)

Til kontoen hører der normalt også et betalingskort, som man kan bruge til at hæve penge og købe ind med – både på internettet og i butikker.

Hvis det er muligt, skal banken også give adgang til bankforretninger online med ens konto. Banken behøver dog ikke automatisk give dig en kassekredit.

Et eventuelt gebyr for kontoen skal være rimeligt.

Når banken afviser en ansøgning om en basal betalingskonto, kan man klage til enten Finanstilsynet i Danmark eller BaFin (Bundesanstalt für
Finanzdienstleistungsaufsicht) i Tyskland.

www.finanstilsynet.dk

www.bafin.de

At skifte bank

Man kan overføre sin bankkonto til en anden bank i samme EU-land. Den nye bank vil kunne hjælpe kunden med dette.

Hvis man vil skifte til en anden bank i samme land, så fortæller man sin nye bank, at man vil skifte og overføre stående ordrer til den nye konto.

Den nye bank vil så sørge for, at den tidligere bank overfører oplysningerne og annullerer stående ordrer. Den nye bank skal også:

• underrette tredjeparter – f.eks. din arbejdsgiver, socialsikrings- og forsyningsvirksomheder – om, at du skifter bank
• sørge for nye stående ordrer
• acceptere relevante direkte debiteringer fra den nye konto
  
  

Konti for grænsependlere

Lønmodtagere, som bor i et land og har indtægter fra et andet, har for det meste behov for en bankforbindelse i beskæftigelseslandet, så de både kan modtage lønindbetalinger, betale regninger og modtage ydelser (f.eks. familieydelser, skatterefusioner etc.).
I den dansk-tyske grænseregion har man principielt følgende muligheder:

Grænsependlere til Tyskland har brug for en lønkonto (på tysk: Girokonto). Det nemmeste er, at overføre sin løn via SEPA- overførsel i Euro til Danmark.

Ved åbning af en konto i Tyskland skal der meddeles et skatteidentifikationsnummer, international TIN- Tax Identification Number- som i tilfælde af bopæl i Danmark svarer til CPR-nummeret. 

Beskyttelse af indestående penge i EU

EU's regler sikrer, at pengene på bankkonti (opsparingskonto og/eller løbende konto) er beskyttet, hvis banken rammes af krise. Penge er beskyttet op til et loft på 100 000 Euro eller det tilsvarende beløb i det pågældende lands valuta. Dette loft gælder pr. person og pr. bank, hvilket betyder, at, hvis man har flere konti i den samme bank, vil grænsen på de 100 000 Euro gælde for alle disse konti samlet set.

Der er visse undtagelser fra denne regel. Hvis man f.eks. har en fælles konto med sin partner, gælder loftet på 100 000 euro for hver af partnerne, så de til sammen har et loft på 200 000 euro for deres fælles konto. Dertil kommer, at indestående på over 100 000 Euro er beskyttet i visse særlige tilfælde og i en begrænset periode, f.eks hvis det drejer sig om:

• penge fra salget af en privat ejendom til beboelse
• penge modtaget i forbindelse med en særlig livsbegivenhed som f.eks. bryllup, skilsmisse, pensionering, afskedigelse, invaliditet eller et familiemedlems død
• penge modtaget som udbetaling af forsikringsydelser eller erstatning for skader forvoldt ved kriminalitet eller for fejlagtig domfældelse

I sådanne tilfælde er beløb over 100 000 euro beskyttet i mindst tre måneder og højst 12 måneder, efter at beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor beløbet kan overføres lovligt, afhængigt af de betingelser og tærskler, der er fastsat af det enkelte EU-land.