Arbejdsmarkedet i Tyskland

Arbejdsmarkedet i Tyskland er meget stærkt reguleret ved lov. Ansættelsesforholdet er i det væsentlige civilretligt forankret. Derudover er der mange beskyttelsesforordninger og selvfølgelig europæisk lovgivning, som f.eks. udspringer af arbejdstidsdirektivet. Særligt beskyttelse mod afskedigelse er meget stærkt reguleret ved lov. Eksempelvis har arbejdsgiveren ved afskedigelser af driftsmæssige årsager ikke frit valg af, hvem han vil afskedige, men skal overholde strenge regler, som f.eks. ved udvælgelsen hvor der tages højde for sociale kriterier. Det betyder, at arbejdsgiveren er nødt til at afskedige de medarbejdere, der er mindst berørte ved afskedigelsen på grund af deres sociale og familiemæssige omstændigheder. Der gælder også særlige regler for handicappede.

Der er en separat arbejdsretslig domstol i alle instanser op til Bundesgerichtshof (den tyske højesteret). Alle kan gå den arbejdsretslige vej. Dommene fra Bundesgerichtshof er en del af arbejdsretslige domstole. Dertil kommer de europæiske regler, som f.eks. arbejdstids-direktivet.

Det står arbejdsmarkedets parter frit for at forhandle kollektive overenskomster. Retten til at organisere sig i en fagforening er forankret i den tyske grundlov. På samme måde organiserer arbejdsgiverne sig i arbejdsgiverforeninger.

Hvis medarbejderne ønsker det, skal der vælges et samarbejdsudvalg. Rettigheder er udførligt reguleret i en særskilt lov om virksomhedernes organisation.

I Tyskland kan staten ikke ved lov gribe ind i overenskomststridigheder. Det er kun arbejdsrettene der kan dette, hvis mindst én part i konflikten anmoder herom.

Kollektive overenskomster

Overenskomster forhandles udelukkende af overenskomstpartnerne og gælder som udgangspunkt kun for fagforeningsmedlemmer i virksomheden. Det er dog kutyme, at arbejdsgivere aflønner alle medarbejdere i virksomheden efter en overenskomst. Som udgangspunkt forhandler en fagforening med en arbejdsgiverforening. Kollektive overenskomster gælder delvist regionalt, f.eks. kun i én delstat.

Nogle virksomheder har også forhandlet aftaler på virksomhedsplan, som f.eks. Volkswagen.

Kollektive overenskomster kan erklæres generelt bindende af enten af ​​delstatsministeren for delstaten eller af forbundsarbejdsministeren for Forbundsrepublikken Tyskland.

Arbejdsmarkedsparter og staten

Arbejdsmarkedets parter udøver en stor politisk indflydelse og dermed på statens handlinger. De er involveret i udarbejdelsen af ​​lovgivning og bliver hørt i høringsproceduren.

Organisationsgrad og fagforeninger

Ifølge Bundeszentrale für politische Bildung (forbundsagentur for politisk uddannelse) var organisationsgraden i Tyskland omkring 15 % ved udgangen af ​​2018. Procentmæssigt er dette antal derfor markant lavere end i f.eks. Danmark. Nogle brancher er velorganiserede, andre mindre. Traditionelt er metal- og elindustrien meget velorganiseret, hvilket har ført til rigtig gode arbejdsforhold og overenskomstmæssige lønninger på dette område. I dårligt organiserede områder som servicebranchen er det modsatte tilfældet.

Arbejdsmarkedsmobilitet

Arbejdstagere i Tyskland er mindre fleksible med hensyn til jobmobilitet end i Danmark. I Tyskland betragtes det stadig som en mangel, hvis man har mange forskellige ansættelsesforhold i CV´et. Arbejdstagerne lægger stor vægt på stabilitet og kontinuitet i deres personlige forhold. Dette er ofte også afgørende for at blive betragtet som kreditværdig af banker.

Selv i dag er det ikke usædvanligt i Tyskland at kunne fejre 30-års eller endda 40-års jubilæum på en arbejdsplads. Arbejdsgiverne er ligeledes glade for dette, da medarbejdernes loyalitet og kontinuitet sikrer stabilitet og mangeårige medarbejdere har en særlig erfaring med i bagagen.

Derudover er der en højere grad af specialisering på det tyske arbejdsmarked end i Danmark.

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikring er obligatorisk for ansatte i Tyskland, ligesom alle andre sociale forsikringer. Tjenestemænd er ikke forsikret. De selvstændige kan heller ikke forsikre sig frivilligt. Bidragene opkræves af sygesikringsselskaberne. Bundesagentur für Arbeit er sammen med sine regionale arbejdsformidlinger ansvarlig, en forbundsmyndighed. Denne er generelt ansvarlig for alle beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og udbetaling af dagpenge.

Yderligere informationer:

www.dgb.de   Deutscher Gewerkschaftsbund (den tyske sammenslutning af fagforeninger)

www.bda.de   Bundesverband der Arbeitgeber (Arbejdsgiverforeningen)

www.bpa.de   Bundeszentrale für politische Bildung (forbundsagentur for

                     politisk uddannelse)