Bijob
Ved grænseoverskridende ansættelsesforhold er både konstellationen af hoved- og bibeskæftigelse og ansættelsesformen afgørende for de juridiske konsekvenser. Der skal bl.a. skelnes mellem om der er tale om et ansættelsesforhold, freelance arbejde, arbejde som selvstændig eller en hjemmearbejdsplads. Desuden er arbejdets omfang (minijob i Tyskland eller arbejde under ATP-grænsen i Danmark) også noget der skal tages højde for.
Hvis bopælen er i Tyskland og hovedbeskæftigelsen er i Danmark, er et bijob i Danmark eller Tyskland tænkelig.
Udføres yderligere beskæftigelse i Danmark følges de gældende danske regler. Ved bibeskæftigelser som selvstændig eller freelancer i Tyskland, skal de skattemæssige konsekvenser afklares og den sociale sikring forbliver normalt i Danmark.
En beskæftigelse med obligatorisk socialsikring i Tyskland eller et minijob kan derimod føre til et skifte af socialsikringen til Tyskland, hvilket vil have ugunstige konsekvenser for det danske ansættelsesforhold. I så fald anbefales en individuel vejledning kraftigt.
Med bopæl i Danmark og en hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse i Tyskland, er det kun de tyske regler, der gælder. Minijobbets indkomst kan dog beskattes i Danmark, da der ikke betales indkomstskat for den i Tyskland.
Hvis bijobbet er i selvstændig form i Danmark, skal der betales skat i Danmark. I tilfælde af en ikke selvstændig form i Danmark - kan socialsikringspligten afhængigt af omfanget - ændre sig til Danmark, hvilket kan få konsekvenser for det tyske ansættelsesforhold.
Også i dette tilfælde anbefales en individuel vejledning kraftigt.
Ud over skatte- og socialsikringsspørgsmål skal arbejdsretlige spørgsmål under visse omstændigheder også afklares på forhånd.
Yderligere informationer findes ”arbejde i 2 lande” og ”Minijob og Midijob”.
Nyheder
20.11.2024
Snebroen er klar til brug
08.11.2024
Erhvervslivet i fokus
08.11.2024
Samarbejde truet
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk