Pengeinstitutter

I Danmark findes private banker, sparekasser og andelsbanker. Sparekasserne er i dag ligestillet med banker, andelskasser ejes af kunderne.

Lønkontoen - pengeløs betaling i Danmark 
Med henblik på pengeløs betaling åbner man en lønkonto i en bank.
Man råder over sit indestående i form af hævning af kontanter, overførsler, indbetalingskort, betalingsservice og stående ordrer. Afhængigt af banken kan ordrerne udføres skriftligt, personligt, telefonisk eller via online-banking og selvbetjeningsterminal (pengeautomater).

Hvorvidt der beregnes et fast kontogebyr, og hvor høje gebyrerne for de enkelte posteringer er, afhænger af bankens helt specifikke tilbud. Hvis kontoen udelukkende føres via online-banking, kan det have indvirkning på gebyrerne, og det kan man spare penge på. Som regel er bankernes tjenesteydelser dyrere end i Tyskland, gratis konti findes som regel ikke.

Man får et bankkort med navnet ”Dankort” (Debitkort), som giver adgang til lønkontoen.

Nem-konto
Siden 2005 har der eksisteret en særlig ordning, hvor alle borgere, der bor eller arbejder i Danmark, bliver opfordret til at oprette en såkaldt Nem-konto over for staten. Her er der som regel tale om en lønkonto, som betalinger fra staten (f.eks. skatterefusioner, familieydelser etc.) bliver indbetalt på. Man ønsker derved at opnå en enkel og billig afvikling af statens betalinger. Enhver bank kan anvise lønkontoen som Nem-konto.

Bankkort i Danmark
I Danmark skelnes der mellem hævekort, betalingskort (debitkort) og kreditkort.

Med et hævekort kan man normalt kun hæve penge i automaterne hos den bank, hvor man har sin konto, og man kan ikke betale med det. Et hævekort er altid gratis.

Med et debitkort kan man hæve penge i forskellige bankautomater, og man kan også betale med det. Beløbet bliver trukket på kontoen med det samme. Det mest udbredte debitkort er Dankort, som for det meste kan benyttes gratis, men kun i Danmark og i nogle forretninger i og omkring Flensborg. Uden for Danmark er Maestro det mest brugte, som gælder de fleste steder i Europa og delvis resten af verden.

Kreditkort kan for det meste overtrækkes, og man får en månedlig regning, som enten skal betales straks eller i rater. For at få et kreditkort i Danmark, skal man være kreditværdig, dvs., at man skal kunne dokumentere, at der regelmæssigt går penge ind på kontoen. De mest udbredte kreditkort i Danmark er Mastercard og VISA.

I Danmark er debit- og kredikort delvis kombineret uden man har indflydelse på, hvilket der bruges.

Betal regningerne via en budgetkonto og PBS Betalingsservice
Ud over lønkontoen kan man åbne en budgetkonto i Danmark, som man overfører et månedligt beløb til, der dækker de faste udgifter som husleje osv. Derved gør man årlige og kvartalsvise betalinger om til månedlige.
Samtidig tilmelder man de poster til PBS Betalingsservice, der skal betales regelmæssigt, som så trækker de pågældende beløb direkte. Denne service kan også benyttes via en lønkonto.

Opsparingskontoen - opsparingsindskud i Danmark
Hvis man ønsker at indskyde et større pengebeløb, anbefales det at åbne en opsparingskonto. Renterne er dog kun betydeligt højere end på en lønkonto, hvis man binder beløbet for en længere periode.

Med et hævekort kan man i begrænset omfang hæve penge fra opsparingskontoen gebyrfrit, f.eks. en gang i kvartalet. Hæver man penge fra kontoen oftere, eller overskrides det fastlagte beløb, beregnes der forskellige gebyrer fra bank til bank.

Retten til en basal betalingskonto

Hvis du er lovligt bosat i et EU-land, har du ret til at åbne en almindelig bankkonto eller "basal betalingskonto". Bankerne må ikke afvise en ansøgning om at åbne en almindelig bankkonto, blot fordi man ikke bor i det land, hvor banken hører hjemme.

For Danmark gælder det også, hvis man ikke har et dansk cpr-nummer.

I visse EU-lande kan det ske, at man ikke kan åbne en almindelig konto, hvis man allerede har en lignende konto i en anden bank i samme land.

Hvis man ønsker at åbne en almindelig bankkonto i et andet land end det, man bor i, kan visse EU-lande også bede en at bevise, at man har et reelt behov – f.eks. hvis man bor i ét land og arbejder i et andet.

Med en almindelig bankkonto eller en "basisbankkonto" kan man udføre standardtransaktioner, som man har brug for i hverdagen, f.eks.:

• sætte penge ind
• hæve penge
• modtage og udføre betalinger (bl.a. direkte debitering og indkøb med kort)

Til kontoen hører der normalt også et betalingskort, som man kan bruge til at hæve penge og købe ind med – både på internettet og i butikker.

Hvis det er muligt, skal banken også give adgang til bankforretninger online med ens konto. Banken behøver dog ikke automatisk give dig en kassekredit.

Et eventuelt gebyr for kontoen skal være rimeligt.

Når banken afviser en ansøgning om en basal betalingskonto, kan man klage til enten Finanstilsynet i Danmark eller BaFin (Bundesanstalt für
Finanzdienstleistungsaufsicht) i Tyskland.

www.finanstilsynet.dk

www.bafin.de

At skifte bank

Man kan overføre sin bankkonto til en anden bank i samme EU-land. Den nye bank vil kunne hjælpe kunden med dette.

Hvis man vil skifte til en anden bank i samme land, så fortæller man sin nye bank, at man vil skifte og overføre stående ordrer til den nye konto.

Den nye bank vil så sørge for, at den tidligere bank overfører oplysningerne og annullerer stående ordrer. Den nye bank skal også:

• underrette tredjeparter – f.eks. din arbejdsgiver, socialsikrings- og forsyningsvirksomheder – om, at du skifter bank
• sørge for nye stående ordrer
• acceptere relevante direkte debiteringer fra den nye konto

Beskyttelse af indestående penge i EU

EU's regler sikrer, at pengene på bankkonti (opsparingskonto og/eller løbende konto) er beskyttet, hvis banken rammes af krise. Penge er beskyttet op til et loft på 100 000 Euro eller det tilsvarende beløb i det pågældende lands valuta. Dette loft gælder pr. person og pr. bank, hvilket betyder, at, hvis man har flere konti i den samme bank, vil grænsen på de 100 000 Euro gælde for alle disse konti samlet set.

Der er visse undtagelser fra denne regel. Hvis man f.eks. har en fælles konto med sin partner, gælder loftet på 100 000 euro for hver af partnere, så de til sammen har et loft på 200 000 euro for deres fælles konto. Dertil kommer, at indestående på over 100 000 Euro er beskyttet i visse særlige tilfælde og i en begrænset periode, f.eks hvis det drejer sig om:

• penge fra salget af en privat ejendom til beboelse
• penge modtaget i forbindelse med en særlig livsbegivenhed som f.eks. bryllup, skilsmisse, pensionering, afskedigelse, invaliditet eller et familiemedlems død
• penge modtaget som udbetaling af forsikringsydelser eller erstatning for skader forvoldt ved kriminalitet eller for fejlagtig domfældelse

I sådanne tilfælde er beløb over 100 000 euro beskyttet i mindst tre måneder og højst 12 måneder, efter at beløbet er krediteret, eller fra det tidspunkt, hvor beløbet kan overføres lovligt, afhængigt af de betingelser og tærskler, der er fastsat af det enkelte EU-land.

Regler for kontant betaling

Inden for EU er der ingen ensartede regler for betaling med kontanter eller for virksomheder at tage imod kontanter.

Som udgangspunkt skal man melde det til toldvæsenet, hvis man rejser ind eller ud af EU med mere end 10.000 €.

OBS: Man burde altid informere sig om reglerne i de enkelte lande, sanktionerne kan være strenge!

Der gælder også forskellige regler for Tyskland og Danmark.

I Danmark gælder

• Der er ingen øvre grænse for kontantbetalinger mellem privatpersoner.
  
  
• Når først en erhvervsdrivende/virksomhed er involveret, er der en maksimumsgrænse. Forhandlere må ikke tage imod kontant betaling på 15.000 kr. eller mere. Dette gælder ikke for banker.

• Butikker og andre betalingsmodtagere er forpligtet til at modtage kontanter i tidsrummet mellem kl. 06.00 og 22.00 (indtil kl. 20.00 i områder med høj kriminalitet). Forpligtelsen gælder, hvis butikkerne accepterer visse betalingsmetoder, især kortbetalinger.

• Ved betaling af et beløb i mønter, må der maksimalt bruges 25 mønter pr. transaktion. Det maksimale beløb, der udelukkende kan betales med mønter, er 962,50 DKK (ca. 129 euro).
  
  
• Ved serviceydelser eller køb af varer relateret til serviceydelser frarådes kontant betaling for beløb på 8.000 DK (ca. 1.075 euro) eller derover. Betaler forhandleren ikke indkomstskat og moms af ​​købesummen, kan køberen holdes ansvarlig. Køber kan frigøre sig fra dette ansvar ved at underrette Skattestyrelsen om købet rettidigt (inden for 14 dage efter betaling, senest en måned efter modtagelse af fakturaen).

Yderligere informationer under www.evz.de