Vigtige informationer inden flytning til Danmark og/eller køb af fast ejendom
I forbindelse med flytning til og/eller huskøb i Danmark skal man være opmærksom på forskellige emneområder, som beskrives nærmere i det følgende.
Ophold
Alle EU-borgere har i medfør af EU's opholdsdirektiv ret til ophold i ethvert medlemsland. Det er en ret, man ikke får tildelt eller bliver meddelt, og som i princippet er uafhængig af enhver form for dokumentation. Enhver dokumentation, som måtte blive forlangt, har således alene deklaratorisk karakter, dvs. den attesterer kun en ret, man har i forvejen. Derfor har Tyskland afskaffet registreringsbeviset (Freizügigkeitsbescheinigung), som tidligere var obligatorisk, men Danmark stiller stadigvæk krav om et registreringsbevis. Familiemedlemmer i medfør af opholdsdirektivet, som er tredjelandsstatsborgere, får udstedt et opholdskort. Opholdstilladelsen er ikke relevant i denne forbindelse. Man har lovligt ophold på baggrund af en række opholdsgrunde.
Hver gang der søges om sociale ydelser, skal den respektive kommune undersøge i det konkrete tilfælde, om der er tale om lovligt ophold.
I henhold til direktivet er der følgende opholdsgrunde: arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist, studerende, selvforsørgende eller familiemedlem til førnævnte.
Hvis man har taget bopæl i Danmark og er blevet registreret på folkeregistret, skal man søge om et registreringsbevis (eller opholdskort for tredjelandsstatsborgere) hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), idet opholdsgrunden skal være opført herpå. Det bør tilpasses regelmæssigt, såfremt status ændrer sig. Der er tale om et såkaldt retskonstaterende dokument, der er alene tale om en attestering. Du kommer til SIRI*s hjemmeside hvis du følger denne link www.nyidanmark.dk
Efter fem års ophold har man ret til ubegrænset ophold. Retten kan attesteres efter anmodning.
Hvis man er arbejdstager i Danmark og flytter til landet, har man ret til ophold som arbejdstager. Denne status er forbundet med de mest vidtgående rettigheder. Man beholder også denne status, hvis man tager barselsorlov, modtager sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsunderstøttelse fra en a-kasse.
Arbejdstagere i Danmark er omfattet af de danske sociale sikringsordninger. For at undgå massive problemer med ophold og ydelser, bør de pågældende altid blive eller være medlem af en dansk a-kasse, og helst opfylde betingelserne for at oppebære dansk arbejdsløshedsunderstøttelse, allerede når de flytter. Tyske forsikringsperioder bliver godkendt. For at bevare status som arbejdstager, kræves der en vis ugentlig arbejdstid. Her har de danske myndigheder fastsat, at der skal udføres lønnet arbejde i mindst 9 timer om ugen.
Disse personer har ret til ophold som selvforsørgende, de bliver til klassiske grænsependlere fra Danmark til Tyskland. De er begrænset skattepligtige i Tyskland, eventuelt fuldt skattepligtige efter anmodning. De er som hovedregel tilsluttet de sociale sikringsordninger i Tyskland og får naturalydelser på den tyske sygekasses regning i Danmark. Hvis arbejdstageren også arbejder i Danmark, vil vedkommende eventuelt blive socialforsikringspligtig i Danmark og i så fald igen høre ind under gruppen "Arbejdstager i Danmark" (se link Social sikring-Lovvalgsregler).
Tjenestemænd får ret til ophold som selvforsørgende. Tjenestemænd er altid omfattet af tysk lovgivning om social sikring i henhold til forordning EF 883/2004. De bør aldrig opsige deres private sygeforsikring, og den private sygeforsikring kan heller ikke opsige aftalen.
De har i henhold til forordningen ikke ret til naturalydelseshjælp, men får på grund af de nationale danske regler alligevel adgang til det danske sundhedssystem via den skattefinansierede borgerforsikring (status i maj 2020).
Tjenestemænd bør rådføre sig med arbejdsgiveren før en flytning til udlandet.
Selvstændige har ret til ophold som selvstændige erhvervsdrivende. Deres rettigheder svarer til dem, som arbejdstagere har. Da de bor i Danmark, er de socialt sikret via den skattefinansierede danske borgerforsikring. Selvstændige erhvervsdrivende kan forsikre sig mod arbejdsløshed i Danmark i en a-kasse, hvilket de også bør gøre. De danske myndigheder kontrollerer ved behov, f.eks. i forbindelse med ansøgning om ydelser, om den selvstændige virksomhed er af et vist omfang (arbejdstid, omsætning, overskud).
Denne persongruppe har ret til ophold som selvforsørgende. Hvis man ikke kan forsørge sig selv, har man ikke ret til ydelser i Danmark de første fem år. De er omfattet af tysk lovgivning om social sikring. De er ikke socialt sikret i Danmark, men modtager på grund af de nationale danske regler naturalydelser i Danmark (status i maj 2020!). Selvstændige erhvervsdrivende kan have pligt til at være pensionsforsikret i Tyskland. Her kan der indhentes yderligere information hos Deutsche Rentenversicherung. Hvorvidt de tyske indtægter er underlagt den såkaldte differencebeskatning i Danmark, afhænger bl.a. af ens status som socialforsikret. Hvis man har pligt til at betale sociale sikringsbidrag i Tyskland og også betaler dem, så er man ikke underlagt differencebeskatning i Danmark (dokumenteres med en dokument A1).
Pensionister får ret til ophold som pensionister med tilstrækkelige midler. For denne gruppe sorterer beskatningen af den tyske pension under Finanzamt Neubrandenburg. De vil fortsat være omfattet af syge- og plejeforsikring i Tyskland. De kan fortsat benytte sundhedssystemet i Tyskland, men modtager også naturalydelser i Danmark. De modtager kontantydelser som f.eks. plejeydelser fra den tyske plejekasse. Visitatorer fra Medizinischer Dienst der Krankenkassen MDK vil også foretage visitering i Danmark. Pensionerede tjenestemænd falder ligeledes ind under reglerne for pensionister.
Pensionister med dansk og tysk pension
Pensionerne beskattes i det respektive udbetalende land. Sygesikringen ligger altid i Danmark, og det tyske sundhedssystem kan ikke benyttes ubegrænset.
Studerende har ret til ophold som studerende, de skal dog kunne forsørge sig selv og medbringe sygeforsikring fra Tyskland. Elever og studerende er ikke lovpligtigt ulykkesforsikret i Danmark. Studerende fra Tyskland er dog eventuelt forsikret via hjemlandets ulykkesforsikringsinstitution. Det anbefales at få dette afklaret med den pågældende forsikringsinstitution "Unfallkasse" i den delstat, man er fraflyttet. Da de har bopæl i Danmark, får de udstedt et dansk sundhedskort, og de kan benytte det danske sundhedssystem. Normalt vil der blive forlangt et S 1-dokument, som skal være udstedt af den tyske sygekasse.
Disse studerende har ret til ophold som selvforsørgende. De vil eventuelt være ulykkesforsikret i Tyskland. Det anbefales at få dette afklaret med ulykkesforsikringsinstitutionen i den delstat, hvor uddannelsesstedet/universitetet ligger. Da de har bopæl i Danmark, er de omfattet af den skattefinansierede borgerforsikring, de får udstedt et dansk sundhedskort og kan benytte det danske sundhedssystem.
En selvforsørgende har ret til ophold som selvforsørgende. Vedkommende har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det kan være i form af formue, men også f.eks. en grænsependler til Tyskland, som har lønnet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed her. Hvis man i forhold til den sociale sikring ikke har status som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenestemand eller pensionist i Tyskland, altså f.eks. en privatperson, er man omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Familiemedlemmer og nærtstående personer har ret til ophold som familiemedlemmer til alle andre personer nævnt i opholdsdirektivet. Direktivet indeholder præcise definitioner af, hvem der er familiemedlem eller nærtstående person. Det skal her bemærkes, at Danmark ikke insisterer på en vielsesattest.
Ledige, der flytter til Danmark, har ret til ophold som selvforsørgende. Ydelserne fra Tyskland kan ifølge en dom afsagt af den tyske højesteret "Bundessozialgericht" eventuelt fortsat oppebæres (dog ikke tilkendes første gang), hvis de bor tæt på grænsen og står til rådighed for det kompetente tyske Agentur für Arbeit. Her er det vigtigt at rådføre sig med det pågældende Agentur für Arbeit allerede før flytningen!
I stedet for at tage ophold i medfør af EU's opholdsdirektiv, kan medlemmer af det danske mindretal vælge at få opholdstilladelse ifølge national dansk lovgivning. De skal da rette henvendelse til Generalkonsulatet i Flensburg.
Skat for alle
Grundprincippet er: Personer der tager bopæl i Danmark, bliver ubegrænsede skattepligtige i Danmark. Dette betyder, at Danmark har beskatningsretten på den såkaldte globalindkomst. Hertil hører indtægter som f.eks. fra udleje, forpagtning, kapitalindkomst o. lign. uanset i hvilket land disse genereres. Samtidig kan der opstå en begrænset skattepligt i Tyskland, f.eks. for grænsependlere, der fysisk udfører deres arbejde i Tyskland.
Ansøgningen ”Antrag auf Behandlung als unbeschränkt einkommensteuerpflichtiger Arbeitnehmer“ i Tyskland, ændrer ikke noget ved den ubegrænsede skattepligt i Danmark, som opstår på grund af bopælen i Danmark. Ansøgningen fører kun til, at pågældende bliver behandlet som om han eller hun er ubegrænset skattepligtig i Tyskland og kan kun indgives, når 90% af de samlede indtægter (alle indtægter, ikke kun arbejdsindkomst, uanset hvor i verden de stammer fra) i det løbende skatteår er underlagt tysk beskatning. Er dette opfyldt, kan man med ansøgningen i Tyskland gøre brug af de samme fradragsmuligheder, som ubegrænset skattepligtige også kan og i givet fald også ændre skatteklassen (Steuerklasse) igen. Grænsependlere, der bor i Danmark (dermed også personer der flytter til Danmark) og som udfører deres arbejde i Tyskland, bliver som begrænset skattepligtige i Tyskland grundlæggende kategoriseret i Steuerklasse 1.
I henhold til den tyske Außensteuergesetz beskattes aktiver ved flytning fra Tyskland til udlandet i Tyskland. Om nødvendigt bør der altid søges rådgivning hos en skatterådgiver (Steuerberater) i Tyskland og en ”revisor” i Danmark.
Som udgangspunkt er det inden flytningen altid nødvendigt at få afklaret, hvilke indtægter man har, og hvor de er skattepligtige efter flytningen.
Også selvstændige såsom direktører i Tyskland, bør før en flytning til Danmark nøje undersøge de skattemæssige konsekvenser, da der som udgangspunkt opstår en differencebeskatning i Danmark. Det er tilrådeligt at henvende sig til en tysk Steuerberater hhv. en dansk revisor, der er bekendt med den tysk-danske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatteoptimerende rådgivning er juridisk forbeholdt autoriserede skatterådgivere i Tyskland (Steuerberater) hhv. danske revisorer.
En flytning over grænsen er ikke altid forbundet med skattemæssigt gunstige forhold og kan medføre en ekstra belastning, som skal undersøges nøje før flytningen for at undgå uønskede økonomiske konsekvenser. Det anbefales derfor, at indhente råd fra en tysk Steuerberater hhv. en dansk revisor.
Opret forskudsopgørelse
Personer der er flyttet til Danmark, skal omgående tage kontakt til Skattestyrelsen og oprette deres forskudsopgørelse. Dette kan foretages efter tilmeldingen af bopælen hos kommunen. Enhver er forpligtet til, at angive al udenlandsk indkomst i Danmark. Det er herved irrelevant, om denne indkomst er skattepligtig i Danmark eller ej. Her nogle eksempler for indtægter: arbejdsløn, pension, private pensioner, udbytte, udlodninger, lejeindtægter og alle andre tænkelige indtægter. Personer, der ikke selv kan foretage en forskudsregistrering, skal kontakte Skattestyrelsen eller en revisor. Der udveksles kontrolmeddelelser mellem de tyske og danske skattemyndigheder, der giver myndighederne kendskab til indkomst i det andet land. Man bør dog undlade at vente, indtil oplysningerne om indkomst i udlandet indberettes til skattemyndigheden i Danmark på denne måde, da dette sker med en vis forsinkelse og ikke fritager skatteborgeren for indberetningspligten. Falske eller mangelfulde oplysninger kan føre til uønskede konsekvenser.
Skattestyrelsen i Danmark udsteder/ undertegner kun attester til den tyske skattemyndighed for grænsependlere, hvis Forskudsopgørelsen (skattekortet for det aktuelle år) og Årsopgørelse (for det foregående år) er fuldstændige. Dette kan være den såkaldte „Bescheinigung EU/EWR“ eller „Antrag auf Behandlung als unbeschränkt Einkommensteuerpflichtiger Arbeitnehmer“.
Hvis den tyske årsopgørelse (Einkommensteuerbescheid) endnu ikke foreligger på tidspunktet for selvangivelsen i Danmark (indgives fra marts for det foregående år), vil selvangivelsen i Danmark ske på grundlag af et skøn hhv. lønsedlen for december eller den elektroniske lønsumsattest (elektronische Lohnsteuerbescheinigung) og korrigeres om nødvendigt efter modtagelse af den tyske årsopgørelse, af den danske skattemyndighed. Selvangivelsen i Danmark sker normalt digitalt via Skattestyrelsens hjemmeside (kræver login med MitID eller TastSelv kode). Den automatisk genererede årsopgørelse (Årsopgørelse nr. 1), der genereres digitalt som led i selvangivelsen, inden den skattepligtige afgiver yderligere oplysninger, indeholder i givet fald ingen eller urigtige oplysninger om den udenlandske indkomst og andre indkomster, der ikke automatisk indberettes til Skattestyrelsen og er derfor ikke gyldig før alle oplysninger er korrekt registreret. Denne automatiske årsopgørelse er derfor ikke tilstrækkelig som bevis i forbindelse med udstedelsen af ovennævnte attester af Skattestyrelsen for det tyske skattevæsen. Enhver, der har bopæl i Danmark, er forpligtet til at kontrollere den danske årsopgørelse for fuldstændighed og rigtighed af oplysningerne og om nødvendigt at rette oplysninger eller indberette yderligere oplysninger til skattemyndighederne i Danmark. Der er også pligt til at indgive selvangivelsen, selvom man ikke har indkomster, der er underlagt dansk beskatning.
Arv – arveretlige regler og arveafgift
En flytning til nabolandet har indvirkning på de arveretlige regler og arveafgiftsreglerne.
Hvis man ønsker at flytte, er det vigtigt forinden at forhøre sig udførligt om følgerne af en flytning.
Danmark har ikke godkendt EU's arveforordning. Det skal således undersøges i det konkrete tilfælde, hvilken lovgivning der gælder.
De danske arveafgiftsregler adskiller sig væsentligt fra tysk skattelovgivning. Man må forvente, at der vil skulle betales væsentligt højere afgifter end i Tyskland, hvis de danske arveafgiftsregler anvendes. Det skyldes især de væsentligt lavere fradrag.
Arveafgiftsreglerne fremgår af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Alligevel bør man altid konsultere en ekspert.
Erhvervelse af fast ejendom
- Alle, der bor i Danmark
- Alle, der har boet i Danmark i fem år
- Alle, der har arvet fast ejendom
- Alle, der erhverver fast ejendom som gave i ret op- og nedstigende linje
og EU-borgere:
- der er arbejdstagere i Danmark, i en anden EU-medlemsstat eller en medlemsstat af EØS eller
- der ønsker at udøve selvstændig virksomhed i Danmark og
- den faste ejendom skal benyttes som helårsbolig.
Alle andre skal have tilladelse fra Civilstyrelsen.
www.civilstyrelsen.dk
Særlige forhold vedrørende erhvervelse af fast ejendom i Danmark
Finansieringsmodellerne i Danmark adskiller sig til dels væsentligt fra dem, der er udbredt i Tyskland. Yderligere oplysninger herom kan findes i vores artikel om finansiering af fast ejendom i Danmark. Klik på artikelnavet under denne tekst.
Ekstraomkostningerne (advokatsalær, tinglysning m.m.) forbundet med et huskøb i Danmark er væsentligt lavere end i Tyskland. Mægleren kan sætte et præcist beløb på disse omkostninger.
En særlig tysk afgift på køb af fast ejendom, som ikke findes i Danmark.
Afholdes af sælger.
Foreligger der ikke en dispensation fra Civilstyrelsen, og har man ikke i forvejen bopæl i Danmark, foretages der tinglysning med forbehold for, at der tages bopæl her inden for en bestemt frist.
Ejendomsværdiskat
Betales til staten og udgør 1 % af ejendommens værdi på baggrund af en vurdering fra SKAT. For ejendomme med en værdi på 3.040.000 DKK og derover udgør den yderligere 2 % af det beløb, der overstiger 3.040.000 DKK (status i maj 2020).
Der skal betales en årlig grundskyld til kommunen. Sælger kan oplyse det nøjagtige beløb.
CPR-nummer
Alle, der ikke har et CPR-nummer, kan søge om at få et administrativt CPR-nummer hos Skattestyrelsen, som især bliver tildelt i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom. På hjemmesiden www.skat.dk kan man finde en blanket til formålet (status i maj 2020: Blanket 04.063 EJD).
Her skal der altid indhentes tilladelse fra Civilstyrelsen, når man ikke er dansk statsborger. Man skal sandsynliggøre at have en særlig tilknytning til Danmark. Styrelsen er tilbageholdende med at meddele sådanne tilladelser.
Leje af bolig:
• Der er mangel på lejeboliger i Danmark
• Hvis man ikke har fået tildelt et CPR-nummer, vil man typisk opleve administrative problemer
• Det er svært at finde boliger
• De fleste boliger bliver tildelt via boligforeninger, hvilket er forbundet med medlemskab og ventetid
• Der kræves typisk seks måneders husleje som forudbetaling, dvs. tre måneders husleje som depositum og tre måneders husleje som forudbetaling.
Anmeldelse af bopæl – CPR-nr. (CPR - Det Centrale Personregister)
Hvis man har taget bopæl i Danmark, skal man tilmeldes hos borgerservice i bopælskommunen inden fem dage. Man bliver registreret i det centrale personregister og får tildelt sit unikke personnummer, der består af den sekscifrede fødselsdato og yderligere fire cifre. Personligt fremmøde er obligatorisk.
Sundhedskort
Alle, der bor i Danmark, får udleveret et dansk sundhedskort, uanset om de er forsikret i Danmark eller ej.
Børnepasning
Man har retskrav på børnepasning i bopælskommunen. Flere kommuner har indgået aftaler med andre kommuner. Man retter henvendelse til borgerservice i bopælskommunen.
Grænsependlere til Tyskland har retskrav på børnepasning i den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted. Der er tale om en social fordel i medfør af EU-forordning 492/2011. Den praktiske gennemførelse volder imidlertid vanskeligheder.
Børne- og ungeydelse ved flytning
Ved modtagelse af børne- og ungeydelse, bør man inden man flytter til Danmark undersøge, om retten til børne- og ungeydelse fortsat er givet i det land, hvilket aktuelt udbetaler børne- og ungeydelse. På grund af bopælsskiftet kan ansvaret for udbetaling af børne- og ungeydelse ændres. Afgørende for, hvilket land der har prioritetsansvar for udbetaling af børne- og ungeydelse, kan blandt andet være børnenes bopæl, begge forældres arbejdstagerstatus og forældremyndighed. Derfor er en individuel vejledning nødvendig i dette tilfælde. Udbetaler det forkerte land børne- og ungeydelse, kan dette medføre store tilbagebetalingskrav. Yderligere information om børne- og ungeydelse kan findes i vores artikel på denne hjemmeside under:
Social sikring – familieydelser – børne- og ungeydelse
Kørekort
Før flytning bør man sikre sig det senest nye EU-kørekort, som skal være gyldigt så længe som muligt, da man kun kan få udstedt et nyt i Danmark. Kørekortet bør være udstedt efter 2013, da det da er tidsbegrænset og ikke er underlagt bestemmelser om ombytning.
Pas og tysk id-kort (Personalausweis)
Begge dele bør være gyldige så længe som muligt. Man kan beholde sit Personalausweis, når man flytter til Danmark. Enhver form for ændringer kan kun foretages af ambassaden eller enkelte tyske grænsekommuner.
Motorkøretøjer (afgifter/forsikring/registrering)
- Hvis man bor i DK, må man ikke køre i et udenlandsk indregistreret køretøj! Derfor skal motorkøretøjer, der medbringes, omregistreres eller afmeldes inden 30 dage. I enkeltstående tilfælde kan Motorstyrelsen for en bestemt periode give dispensation for motorkøretøjer, som kun må benyttes til erhvervsmæssig brug fra bopælen til grænsen. Her skal man kontakte Motorstyrelsen og få vejledning. Der skal indgives ansøgning om en sådan ordning.
- De fleste synshaller/bilsyn kan værdifastsætte køretøjet og beregne registreringsafgiften. Her kan man også få foretaget en vurdering, et såkaldt importsyn, forud for flytningen.
- Registreringsafgiften udgør ca. 90-150 % af den aktuelle danske markedsværdi, som skal betales forholdsmæssigt før indregistrering i Danmark.
I Danmark kender bilforsikringen kun to trin, nemlig ansvarsforsikring, der er obligatorisk ligesom i Tyskland, og en fuld kaskoforsikring. En delvis kaskoforsikring findes ikke.
Køb af motorkøretøj i Danmark
Ved køb af et motorkøretøj i Danmark er alle afgifter indeholdt i købsprisen, dvs. moms og registreringsafgift.
Motorstyrelsen kan under visse forudsætninger give tilladelse til at køre i en tysk indregistreret firmabil i Danmark og fritage fra registreringsafgift for denne bil, hvis man er arbejdstager i Tyskland, og der stilles en firmabil til rådighed, eller hvis man er selvstændig erhvervsdrivende i Tyskland.
Desuden skal et af kriterierne 'kilometerkriterium' eller 'dagskriterium' være opfyldt.
Kæledyr
Alle spørgsmål vedrørende import af kæledyr sorterer under Fødevarestyrelsens Veterinærenheder.
Hvis grænsen passeres, skal kæledyr (hunde, katte, fritter) have et kæledyrspas.
Heste skal have hestepas.
Der skal være tegnet ansvarsforsikring for hunde.
Der betales ikke hundeskat i Danmark.
Danmark har en liste over hunderacer, som det er forbudt at besidde/avle/importere. Eventuelle spørgsmål skal rettes til Veterinærmyndighederne, som findes under fødevareregionerne.
Våben
Spørgsmål vedrørende import og besiddelse af våben besvares af politiet.
Nyheder
20.11.2024
Snebroen er klar til brug
08.11.2024
Erhvervslivet i fokus
08.11.2024
Samarbejde truet
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk
