OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Kunstnere

Kunstnere almen

Kunstnere hører til de erhvervsaktive, hvor det i grænseoverskridende sammenhænge ofte er meget vanskeligt at fastlægge forholdene med hensyn til indkomstskat, moms og social sikring. Kunstnere arbejder ofte i begge eller endda flere lande og udøver både selvstændig virksomhed som freelancere og delvis som ansatte. De kan i givet fald også være erhvervsdrivende.

Både i Danmark og Tyskland kan der gælde særlige regler for kunstnere, alt afhængigt af hvad der er relevante.

Kunstnere i Danmark generelt

Spørgsmålet om den sociale sikring er irrelevant i Danmark, da alle er omfattet af den skattefinansierede borgerforsikring. Selvstændige erhvervsdrivende har endda mulighed for at blive frivilligt arbejdsløshedsforsikret.

Kunstnere med bopæl i Danmark beskatter deres indtægter som globalindkomst i Danmark. Er indtægterne genereret i udlandet, gælder den respektive dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO). I dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland er det i artikel 17 aftalt, at kunstnernes indtægter kan beskattes i det land, hvor virksomheden udøves. Dette har Tyskland skabt et retsgrundlag for i form af den såkaldte udlændingeskat (Ausländersteuer). Ved beskatningen i Danmark indrømmes der fradrag for skatten, som er betalt i Tyskland. I henhold til DBO gælder der undtagelser, hvis honorarerne er støttet med offentlige midler.

I Danmark rejses spørgsmålet jævnligt, hvilken form for beskatning der er tale om, nemlig A-skat (lønskat/ansatte) eller B-skat (indkomstskat/freelancere). Her skal der i givet fald foretages en vurdering af Skattestyrelsen i det konkrete tilfælde.

Kunstnere grænseoverskridende

Der kan opstå forskellige situationer, som også forekommer i det praktiske vejledningsarbejde, som gør det vanskeligt at indplacere aktiviteten.

Eksempel:

Kunstneren bor i begge lande, er ansat i land A og udfører freelanceopgaver i land B.

Dette giver f.eks. anledning til følgende spørgsmål:

  • Hvor er han skattemæssigt hjemmehørende?
  • Hvor er vedkommende socialt sikret?
  • Skal der betales moms, og hvis ja, hvor?
  • Er den pågældende ansat eller selvstændig erhvervsdrivende?
  • Andre

Generelt gælder følgende regler

Hjemstat
For personer med flere bopæle, gælder de samme kriterier for vurderingen af Skattestyrelsens og de tyske skattemyndigheders samt kontaktinstansernes vurdering ift. afgørelsen om den sociale sikring, navnlig Udbetaling Danmark og DVKA (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung- Ausland).

Centrum for livsinteresser lægges til grund ved fastlæggelsen af bopælen. Ligger det økonomiske og det private centrum for livsinteresser i forskellige lande, vejer det private centrum for livsinteresser tungest. Det er vigtigt, at de berørte helt fra starten af selv er klar over, hvor deres private centrum for livsinteresser og dermed deres bopæl ligger, så de har argumenterne på plads i tilfælde af uoverensstemmelser.

Du kan læse mere om dobbeltdomicil i vores artikel herom på denne hjemmeside under rubrikken ”Arbejdsforhold”.

Social sikring
Hvis bopælen er fastlagt, kan det afgøres, i hvilken stat kunstneren er socialt sikret, og om vedkommende har ret til naturalydelser i det andet land, afhængig af, om der foreligger status som grænsependler. Er kunstneren ansat i ét land, og udøves beskæftigelsen kun i det land, og udøves der kun selvstændig virksomhed i det andet land, er han som hovedregel socialt sikret i beskæftigelseslandet. Er det land, hvor kunstneren er social sikret, ikke bopælslandet, modtager kunstneren alligevel naturalydelser i bopælslandet (f.eks. lægebehandling).
Er kunstneren selvstændig erhvervsdrivende i begge lande, er kunstneren underlagt social sikring i bopælslandet.
Det kan altid anbefales at indhente individuel vejledning.

Hjemsted i forbindelse med erhvervsvirksomhed
Hjemstedet i forbindelse med erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt bopælslandet. Her skal indkomsten også beskattes. I tvivlstilfælde har Danmark og Tyskland aftalt regler for at undgå dobbeltbeskatning. I særligt omstridte tilfælde skal en gensidig aftaleprocedure søges tilvejebragt. Hjemstedet er også afgørende for, hvor der skal betales moms. Er der tale om flere forskellige former for selvstændig virksomhed, f.eks. erhvervsvirksomhed og liberalt erhverv eller flere forskellige freelanceaktiviteter eller flere forskellige erhvervsvirksomheder, kan det på det kraftigste anbefales at indhente skattemæssig bistand på forhånd, dvs. af en Steuerberater i Tyskland eller en revisor i Danmark. Det gælder også og især, da fastsættelsen af overskud i givet fald håndteres forskelligt i de enkelte lande.

Det skal generelt anbefales at indhente professionel vejledning/rådgivning, da det i det enkelte tilfælde kan blive endnu mere kompliceret i skattemæssig henseende, fordi der desuden skal skelnes mellem, om en kunstner betragtes som "udøvende" eller "skabende".

Berørte regler

Social sikring: Forordning (EF) 883/2004, afsnit II, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, artikel 11 ff.

Skat: Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager, artikel 17.

 

 

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00