Skilsmisser med en international dimension
Hvis indbyggere i Region Sønderjylland-Schleswig ønsker at blive skilt, er der til trods for en grænse, som bliver mere og mere udvisket, ikke valgfrihed med hensyn til, om skilsmissen skal foretages i Danmark eller Tyskland. Dansk og tysk lovgivning fastlægger, hvem der kan blive skilt hvor, i det enkelte tilfælde. Endvidere er internationale aftaler og især EU-konventioner med til at lette proceduren. Mange EU-forordninger gælder dog ikke i forhold til Danmark.
Hvilken stat er kompetent?
Du kan blive skilt i Tyskland, hvis
- din ægtefælle er tysker eller var det ved ægteskabets indgåelse, eller
- du og din ægtefælle har sædvanligt opholdssted i Tyskland, eller
- din ægtefælle var statsløs med sædvanligt opholdssted i Tyskland, eller
- en af jer har sædvanligt opholdssted i Tyskland.
Du kan blive skilt i Danmark, hvis
- din ægtefælle har bopæl i Danmark, eller
- du selv har bopæl i Danmark og enten har boet dér de seneste to år eller på et tidligere tidspunkt, eller
- du har dansk statsborgerskab og kan dokumentere, at du ikke kan indgive skilsmissebegæring i det land, hvor du har bopæl, eller
- du og din ægtefælle er danske statsborgere, og din ægtefælle er indforstået med, at skilsmissebegæringen bliver indgivet i Danmark, eller
- der er meddelt separation i Danmark inden for de seneste fem år.
Du kan begære skilsmisse ved en tysk domstol, hvis
- du og din ægtefælle har sædvanligt opholdssted i Tyskland, eller
- du og din ægtefælle senest har haft sædvanligt opholdssted i Tyskland, såfremt en af jer fortsat har sædvanligt opholdssted her, eller
- din ægtefælle i sin egenskab af sagsøgt har sædvanligt opholdssted i Tyskland, eller
- en af jer har sædvanligt opholdssted i Tyskland i tilfælde af en fælles begæring, eller
- du i den egenskab af sagsøger har sædvanligt opholdssted i Tyskland og har opholdt dig dér i mindst et år, før begæringen bliver indgivet, eller
- du i din egenskab af sagsøger har sædvanligt opholdssted i Tyskland og har opholdt dig dér mindst seks måneder, før begæringen bliver indgivet, og er tysk statsborger, eller
- du og din ægtefælle har tysk statsborgerskab.
Skilsmissebegæringen skal indgives til Familieretshuset.
I Tyskland indgives skilsmissebegæringen til domstolen for familieretlige sager (Familiengericht).
Nyheder
21.01.2025
Indførelse af elektronisk fakturering i Tyskland pr. 01.01.2025
15.01.2025
Projektkoordinator til Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig
14.01.2025
Valg til Forbundsdagen 2025- Tyskere i Danmark
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk