Sprog hos myndigheder

Sproglige krav til dokumenter og ansøgninger

Grænsependlere står regelmæssigt over for det problem, at de skal indsende ansøgninger eller dokumenter til myndigheder, som er affattet på nabosproget.
Vi vil her beskrive, hvilke regler der gælder, og hvilke pligter og rettigheder grænsependlere og myndighederne har.
Der findes regler på området, som er baseret på EU-lovgivning, men også regler, der udspringer af national dansk eller tysk lovgivning.
Man kan finde information om generel juridisk anerkendelse af dokumenter fra andre medlemsstater eller i en dansk-tysk sammenhæng i vores artikel om ”Gensidig anerkendelse af dokumenter” på denne hjemmeside.

Bestemmelser i forordning (EF) 883/2004 med hensyn til social sikring

Artikel 76, stk. 7, i forordning (EF) nr. 883/04 bestemmer, at en medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole skal acceptere alle ansøgninger/begæringer eller andre dokumenter, der er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog.
Enhver borger har således ret til gratis at indgive dokumenter til en myndighed på sit eget sprog. Dette gælder også for skattemyndigheder, som forvalter sociale sikringsgrene i henhold til forordningen, f.eks. de tyske Familienkassen, der er udbetalende myndigheder i forbindelse med familieydelser. Disse forvalter bl.a. børnetilskud, som således er en familieydelse i henhold til forordningen. Det fremgår alene af forordning 883/2004, hvad der er en social sikringsydelse. Medlemsstaterne kan i den forbindelse til enhver tid gå ud over dette reguleringsområde, så længe de stiller borgeren bedre, end vedkommende ville være jf. forordningen.

I medfør af artikel 342 i TEUF (Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde) er følgende sprog anerkendte officielle sprog:

bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Da reglerne i EU-forordningen har lovgivningsmæssig karakter, har direkte virkning og går forud for national lovgivning, spiller nationale regler ingen rolle her.

Man kan finde en mere indgående juridisk udredning vedrørende artikel 76, stk. 7, i forordning 883/2004 udarbejdet som led i projektet Pontifex under Region Sønderjylland-Schleswig hvis man følger dette link, som åbner som PDF-fil

Bestemmelser med henblik på skattemyndigheder – tysk hhv. dansk som officielt sprog – generelt

I § 87 i den tyske skattelov hedder det, at det officielle sprog er tysk. Andre internationale bestemmelser eller folkeretlige forpligtelser udgør dog en undtagelse og går forud herfor (f.eks. dobbeltbeskatningsoverenskomster, Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog). Der findes imidlertid også undtagelser i henhold til den slesvig-holstenske forvaltningslov, som så også gælder for skattemyndighederne (se nedenstående afsnit).

I den danske skattelovgivning er reglerne ikke så entydige og klare. Danske myndigheder har en generel pligt til at sikre sig, at borgerne forstår dem. Er det ikke tilfældet, skal der benyttes en tolk. Klare regler for, hvorvidt dokumenter og ansøgninger til skattemyndighederne skal være på dansk, findes ikke på samme entydige måde som i Tyskland. Man kan finde en mere udførlig gennemgang i 'Den juridiske vejledning' på www.skat.dk (findes kun på dansk).

Tysk i Sønderjylland

I henhold til artikel 10, stk. 1, litra a, nr. v, i Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog har Danmark blandt andet fastlagt for Sønderjylland, at personer, der benytter regionale sprog eller mindretalssprog, kan forelægge dokumenter, der er affattet på disse sprog, med retsgyldig virkning. Sønderjylland udgøres i denne forbindelse af kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa, og tysk betragtes som mindretalssprog.

Dansk som undtagelse i dele af Schleswig-Holstein

I 82 b af den generelle forvaltningslov for Land Schleswig-Holstein er der på baggrund af artikel 10, stk. 1, litra a, nr. v, i Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog fastlagt en regionalt begrænset undtagelse for bl.a. det danske sprog. Undtagelsen omfatter områderne Kreis Nordfriesland, Kreis Schleswig-Flensburg, byerne Flensburg og Kiel samt Kreis Rendsburg-Eckernförde.
Generelt henviser det tyske Indenrigsministerium (Bundesministerium des Inneren und für Heimat) i Berlin, som er ansvarligt for udmøntningen af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, til delstaternes kompetence med hensyn til det udvalgte reguleringsområde.