Kørsel med påhængsvogne
Der er et par ting, man skal være opmærksom på, når man kører med påhængsvogne til bil i en grænseoverskridende sammenhæng.
Forsikring og anhængertræk
I Danmark er påhængsvogne ikke forsikret. Til gengæld er anhængertrækket/trækkrogen på bilen forsikret.
I Tyskland er hver enkelt påhængsvogn/trailer forsikret, men ikke anhængertrækket på bilen.
Sikkerhedswire
I Danmark er det ikke tilstrækkeligt at hænge sikkerhedswiren på en bremset påhængsvogn over hovedet på anhængertrækket, som det er tilfældet i Tyskland.
Sikkerhedswiren skal fastgøres i det trækkende køretøjs karosseri, typisk i et øje nær anhængertrækket.
Blandet drift - forskellige tilladelser
Det er ikke tilladt at køre med en tysk indregistreret påhængsvogn på en dansk indregistreret bil, og det samme gælder i det omvendte tilfælde.
Tempo 100-tilladelse
En dansk 100 km/t- tilladelse er som udgangspunkt ikke gyldigt i Tyskland, og det samme gælder en tysk 100 km/t- tilladelse i Danmark.
Borgere i Danmark kan få en tysk 100 km/t-licens hos bilklubben FDM.
Borgere fra Tyskland kan få en 100 km/t tilladelse hos de danske bilinspektioner eller synshaller. Men så skal bil og påhængsvognen også overholde de danske regler om almindeligt syn.
Overførsel af påhængsvogne /campingvogne
Borgere fra begge lande køber af og til en campingvogn i nabolandet. Se vores information om dette under »Transport af køretøjer«.
Nyheder
08.11.2024
Erhvervslivet i fokus
08.11.2024
Samarbejde truet
05.11.2024
Tjek forskudsopgørelse 2025!
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk