Leve og arbejde i Danmark > Social Sikring >

Pensioner

Pensionen i Danmark bygger primært på tre søjler:

Folkepension eller social pension
ATP (Arbejdsmarkeds Tillægspension)
Arbejdsmarkedspensioner (pensionsordninger)

Den danske stat fremmer derudover private pensionsordninger ved at beskatte dem efterfølgende, dvs. bidragene kan trækkes fra i skat inden for visse grænser mens de indbetales, men pensionen beskattes som indkomst i udbetalingsfasen.

Folkepension i Danmark generelt

Den danske folkepension, som egentlig hedder socialpension, er en skattefinansieret socialpension i form af en enhedspension.

Folkepensionsalderen er afhængige af fødselsåret (se tabel nedenfor).

Yderligere forhøjelser af pensionsalderen er allerede indarbejdet i loven og forventes indført automatisk afhængig af den gennemsnitlige forventede levetid.

Den danske pension kan som hovedregel eksporteres, så længe modtageren bor i EU-/ EØS-lande eller Schweiz. Der gælder andre regler for alle øvrige lande, herunder også Grønland og Færøerne.

Den danske folkepension består af et grundbeløb og et tillæg. Tillægget er højere for enlige pensionister end for pensionister med en samlever/ægtefælle. Tillægget afhænger også af husstandens supplerende indtægter og kan bortfalde helt. Overstiger de supplerende indtægter visse beløb, kan grundbeløbet også bortfalde helt. De aktuelle folkepensionssatser, som bliver justeret en gang om året, kan ses på www.borger.dk.

Man modtager fuld dansk folkepension, hvis man har boet 9/10 af sit liv i Danmark, fra man er fyldt 15 år og indtil den individuelle pensionsalder og har været omfattet af dansk social sikring her, eller hvis man ikke har boet i Danmark, men har arbejdet under dansk sociale sikring i Danmark, altså typisk grænsependlere. Hvis man ikke opfylder betingelserne for fuld pension, modtager man en brøkpension i forhold til denne periode.

Eksempel: Er man født i 1963, tager det ca. 47 år at opnå fuld dansk folkepension.

For alle, der når den individuelle danske pensionsalder før den 1.7.2025, gælder den gamle regel, at de pr. år, som kan godkendes, modtager 1/40 af folkepensionen i Danmark.

For EU-/EØS-borgere og schweizere sammenlægges forsikringsperioderne som hovedregel i de lande, hvori de har været beskæftiget og forsikret, når betingelserne for ret til ydelser skal opgøres i form af 'perioder'.

Der gælder mange særregler på pensionsområdet i forhold til minimumsbopælsperioder for indvandrede tredjelandsstatsborgere eller flygtninge, som ikke er relevante her, og som de pågældende må få afklaret med de kompetente myndigheder i det konkrete tilfælde.

Selvstændige

I Danmark er selvstændige og freelancere også pensionsforsikret.

ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Alle lønmodtagere og funktionærer mellem 16 og 67 år, som arbejder mindst 9 timer om ugen, er forpligtet til at indbetale til ATP. Arbejdsgiverne er ligeledes forpligtet til at indbetale bidrag for lønmodtagerne. De månedlige bidrag er relativt lave og kan ses på www.atp.dk, og de fremgår i øvrigt også af lønsedlen. Den tillægspension, man kan forvente at få udbetalt, er relativt lille.

Arbejdsmarkedspensioner (også pensionsordninger som f.eks. Industriens Pension og lign.)

Langt de fleste lønmodtagere i Danmark er omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning, der som regel er fastlagt ved overenskomst. Der indbetales en procentdel af lønnen, hvoraf arbejdsgiveren betaler en andel og lønmodtageren en anden og som regel mindre andel. Lønmodtagerens andel bliver indbetalt som led i lønkonvertering, hvorved dette bidrag ikke bliver beskattet. Lønmodtagerens reelle bidrag er altså relativt lille. Disse pensioner beskattes i såvel indbetalingsfasen (arbejdsmarkedsbidrag) som udbetalingsfasen (personlig skattesats).

Private pensionsordninger

I Danmark kan man tegne supplerende individuelle pensionsordninger, som også er fradragsberettiget inden for visse rammer. Er man interesseret i sådanne pensionsordninger, bør man indhente udførlig rådgivning i sin bank eller hos forsikringsselskaber. Her kan det også være en fordel at spørge en revisor om råd.

Pensioner for grænsependlere

Grænsependlere generelt
I henhold til EU-forordning 883/2004, som indeholder bestemmelserne for grænsependlernes sociale sikring i EU og således går forud for national lovgivning, skal alle bopæls-, forsikrings- og beskæftigelsesperioder (alt afhængig af, hvad der kræves i den pågældende forsikring), man har haft i EU, lægges sammen. Der skal i princippet altid søges om pension i bopælslandet. Den vedkommende pensionsmyndighed i bopælslandet sørger så for ansøgning i beskæftigelseslandet eller beskæftigelseslandene, som lønmodtageren har været beskæftiget i under arbejdslivet.

Enhver pensionsmyndighed i ethvert EU-land skal tage hensyn til det samlede antal forsikringsår, når den undersøger, om forudsætningerne for at få pension er opfyldt.

Det anbefales generelt, at lønmodtagere opbevarer alle papirer, der vedrører arbejdslivet.

Hvis man kun har arbejdet i et land i en kort periode og har haft forsikringsperioder på under et år, dækkes disse perioder generelt i pensionen fra den anden medlemsstat.

Forbud mod dobbeltforsikring
I henhold til forordning EF 883/2004 er det som hovedregel ikke tilladt at optjene rettigheder i forskellige lande for samme periode. Da man kun kan være forsikret i et land, kan man heller ikke optjene rettigheder i to lande samtidig.

Beskatning af pensioner
I forhold til beskatningen af pensioner gælder følgende i henhold til den aktuelt gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland:

Pensioner, der udbetales fra det offentlige, altså tysk pension, dansk folkepension eller tjenestemandspension i begge lande beskattes i det land, der udbetaler dem. Hertil hører også pensioner fra pensionskasser for erhvervsgrupper organiseret i foreninger (f.eks. lægeforeninger og advokatforeninger).

Private eller arbejdsmarkedsrelaterede pensionsudbetalinger (f.eks. pensionsordninger) beskattes i bopælslandet, der gælder dog undtagelser for aftaler i Danmark indgået i perioden, før aftalen om dobbeltbeskatning trådte i kraft. De nærmere detaljer bør afklares med skattemyndighederne.
Pensionskasser for erhvervsgrupper organiseret i foreninger (f.eks. lægeforeninger og advokatforeninger) er ligestillet med Deutsche Rentenversicherung.

Forskellige pensionsaldre
I hvert land gælder de her fastlagte pensionsaldre. Det medfører, at man evt. kan gå på pension i Tyskland, men ikke i Danmark, eller omvendt. Det kan også medføre, at man af økonomiske årsager først kan gå på pension, når man har nået den højeste pensionsalder, der kræves.

Bidrag til sygeforsikringen
I henhold til forordning EF 883/2004 kan tyske sygekasser også forlange bidrag af udenlandske pensioner fra de pensionister, der er forsikret i Tyskland. Da Danmark ikke opererer med bidrag, gælder dette ikke for Danmark. De nærmere oplysninger findes under afsnittet Sygesikring, her Sygesikring for pensionister.

Grænsependlere fra Tyskland til Danmark

Grænsependleres (eller forhenværende grænsependleres) pension er sammensat af andelen fra de lande, de har arbejdet i. Hver enkelt andel svarer til forsikrings- hhv. beskæftigelsesperioden i det pågældende land.

Hvis man kun har arbejdet i et land i en kort periode og har haft forsikringsperioder på under et år, dækkes disse perioder generelt i pensionen fra den anden medlemsstat.

Det er meget vigtigt at opbevare alle sine papirer for at kunne dokumentere sine beskæftigelsesperioder i udlandet.
Ansøgningen om pension skal indgives til den tyske pensionsforsikring (Deutsche Rentenversicherung) og medfører så automatisk ansøgningen i Danmark, såfremt der foreligger dokumentation for beskæftigelsesperioderne. Det sker gennem Udbetaling Danmark.

Såfremt pensionsalderen på det givne tidspunkt måtte være forskellig i de to lande, skal man rette henvendelse til de vedkommende pensionsmyndighed i god tid forud for pensionstidspunktet for at få afklaret fremgangsmåden.
Andelene bliver så udbetalt af de enkelte landes institutioner (f.eks. Udbetaling Danmark og "Deutsche Rentenversicherung Nord" eller "Deutsche Rentenversicherung Bund", "Knappschaft Bahn-See e.l.).

Den såkaldte Riesterrente

Grænsependlere, der bor i Tyskland og arbejder i Danmark, har siden 01.01.2010 ikke længere ret til det statslige Riester-tillæg. Det gælder dog ikke kontrakter, der blev indgået før denne dato.

Førtidspension

Processen bliver normalt indledt af den kompetente bopælskommune, for grænsependleres vedkommende er Udbetaling Danmark – International Pension den kompetente myndighed. Ansøgningen indsendes via Deutsche Rentenversicherung, medmindre man kun har ret til dansk pension.

Førtidspension til personer med handicap

Denne pension findes ikke i Danmark. Ansøges der om den i Danmark, vil den blive afvist. Her skal der i ansøgningen til Deutsche Rentenversicherung oplyses, at man evt. skal søge om førtidspension i Danmark.