Coronasærregler om social sikring ved hjemmearbejde forlænget til 31.12.2022
20.06.2022
Nedlukningen på grund af corona gjorde, at mange skulle arbejde hjemmefra, hvorfor EU-Kommissionen anbefalede særregler om social sikring, som medlemslandene har fulgt.
Der blev således også indgået en særaftale mellem Danmark og Tyskland om, at den gældende lovgivning om social sikring ikke skulle ændres, hvis hjemmearbejdet alene skyldtes corona.
Der skulle heller ikke ske ændringer for ansættelsesforhold, hvor der allerede var udstedt en A1-attest med tilsvarende afgørelse om lovvalg på grund af udøvelse af beskæftigelse i to lande, hvis ændringerne af arbejdsmønstret alene skyldtes corona.
Man var således fortsat socialt sikret i beskæftigelseslandet, også selv om mindst 25 % af beskæftigelsen blev udøvet i bopælslandet.
Denne aftale skulle udløbe den 30.6.2022, som vi tidligere meddelte.
Denne frist er nu forlænget til den 31.12.2022. Derefter skal ordningen endeligt udløbe.
Herefter gælder så de generelle regler i artikel 13 i EU-forordning 883/2004, ifølge hvilke man er socialt sikret i bopælslandet, hvis mindst 25 % af arbejdstiden ligger i bopælslandet.
Da hjemmearbejde har vist sig at fungere godt under coronapandemien, og mange har fået smag for denne arbejdsform, som også medfører andre fordele, forventes mange fortsat at ville arbejde hjemmefra. I så fald skal man være meget opmærksom på, hvilke ændringer det får for den sociale sikring, og om arbejdstager og arbejdsgiver ønsker dette. Under alle omstændigheder skal der ansøges om en A1-attest, som i Tyskland sorterer under DVKA (Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung Ausland) www.dvka.de og i Danmark under Udbetaling Danmark-International Social Sikring www.borger.dk. Der skal ansøges om attesten i bopælslandet.
Tjenestemænd og offentligt ansatte er ikke berørt af reglen, for dem gælder der en særregel i forordning 883/2004. De er socialt sikret i det land, hvor deres ansættende myndighed har hjemsted, uanset hvor beskæftigelsen udøves. Det skyldes den såkaldte "tjenestemandsregel" i forordningen. Danmark og Tyskland lader i dette tilfælde alle offentligt ansatte være omfattet af denne regel. Det er alene arbejdsgiverens retlige status, der er afgørende.
