Beskrivelse af dokumentationsreglerne ifm. corona
19.11.2021
På grund af de ændrede regler i Tyskland forklares de almindelige udtryk og forkortelser ifm. dokumentationskravene nedenfor. De gældende regler og forordninger kan findes ved at klikke på følgende link:
https://www.bundesgesundheitsministerium.de/service/gesetze-und-verordnungen.html
For delstaten Schleswig-Holstein:
https://www.schleswig-holstein.de/DE/Schwerpunkte/Coronavirus/_documents/teaser_erlasse.html
De følgende forklaringer skal give et kort overblik over betydningen og kravene til de forskellige dokumentationsregler i Danmark og Tyskland.
Vær venligst opmærksom på, at vi ikke kan garantere for rigtigheden og fuldstændigheden, idet reglerne ændres løbende og med kort varsel. Vi bestræber os dog på at holde nedenstående opdateret løbende.
Idet testens gyldighedsperiode kan afvige meget i de forskellige forbundsstater, kommuner, byer osv., giver vi ift. reglerne i Tyskland i det følgende kun en orientering uden oplysninger om, hvor længe de forskellige tests er gyldige.
Tyskland
1G:
1G-reglen er endnu ikke klart defineret og betyder enten, at der skal fremvises dokumentation for, at man er færdigvaccineret eller der skal kunne fremvises en negativ test (PCR- eller antigen-/hurtigtest).
2G:
2G-reglen foreskriver, at der enten skal forevises dokumentation for tidligere smitte eller færdig vaccination.
2G Plus:
2G Plus betyder, at der ud over dokumentation for tidligere smitte eller færdig vaccination skal fremvises en negativ test.
3G:
3G-reglen betyder, at der enten skal fremvises en negativ test (PCR- eller antigen-/hurtigtest), dokumentation for tidligere smitte eller dokumentation for færdig vaccination.
3G Plus:
3G Plus-reglen foreskriver, at personer, der ikke er vaccinerede eller tidligere smittede skal fremvise en PCR-test (således er en antigen-/hurtigtest ikke tilstrækkelig).
Kilde: https://www.tagesschau.de/inland/innenpolitik/coronavirus-regelungen-bundeslaender-101.html
Danmark
Coronapas:
Digital eller fysisk dokumentation på vaccination, tidligere smitte eller negativ test.
For at opfylde dokumentationskravene i Danmark, f.eks. for at tage på restaurant, til kulturelle arrangementer mv., skal følgende være opfyldt:
- Vaccination: Coronapasset er gyldigt 14 døgn efter første stik. Andet stik skal foretages senest 42 dage efter første stik for fortsat at være gyldigt som coronapas. Coronapasset ifm. færdig vaccination er gyldig i 12 måneder.
- Tidligere smitte: Der kræves et positivt PCR-testresultat, der er mindst 14 dage og højst 6 måneder gammel.
- Negativ test: For PCR-tests gælder, at den højst må være 96 timer gammel og for hurtigtests (antigentest), at den højst må være 72 timer gammel.