Festdag for Region Sønderjylland-Schleswig
16.09.2017 // Festarrangement med interessante oplæg og forslag
Den 16. september var 20-års dagen for Region Sønderjylland-Schleswigs beståen. For at fejre dette mødtes omkring 80 repræsentanter fra politik og erhvervsliv hos Regionskontoret, sekretariatet for det grænseoverskridende samarbejde. Udover en beskrivelse af udviklingen i samarbejdet og et blik ind i fremtiden omkring de kommende opgaver, blev de kommende udfordringer beskrevet af formand Hans Philip Tietje samt næstformand Heinz Maurus.
I sin festtale kom Siegfried Matlok med en kritisk status til arbejdet henover grænsen og foreslog bl.a. at et politisk udvalg med direkte valgte medlemmer bliver implementeret.
I hilsner kom den tidligere formand, Jens Andresen, borgmester for Aabenraa Kommune, Thomas Andresen og Minderheitenbeauftragte fra Land Schleswig-Holstein, Johannes Callsen, til orde. Alle bidrag roste det udførte arbejde og kom ind på den svære start af det institutionaliserede samarbejde.
Martin Guillermo, generalsekretær, Association of European Border Regions, beskrev i sin tale det dansk-tyske samarbejde for paraplyorganisationen samt den aktuelle udvikling på europæisk niveau.
Festarrangementet blev musikalsk fuldt af Kreismusikschule Schleswig-Flensburg.
Arrangementet sluttede med et lille traktement, hvor gamle kontakter blev plejet og nye blev knyttet.
Jubilæet bliver i de kommende måneder fuldt op af 4 foredragsarrangementer. Yderligere information bliver offentliggjort på hjemmesiden www.region.dk.
Jubilæumshæftet, som blev lavet i denne anledning, kan downloades her.