Regionen opfordrer til at deltage i høring
23.09.2015 // Europa-Kommissionen starter en offentlig høring i hele EU om eksisterende hindringer for samarbejdet på tværs af grænserne.
I anledning af den europæiske samarbejdsdag og en uge efter markeringen af 25-året for Interreg, som danner ramme omkring de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer på det regionalpolitiske område, starter Kommissionen en offentlig høring i hele EU om eksisterende hindringer for samarbejdet på tværs af grænserne.
Der findes fortsat en lang række retlige og administrative grænser, som udgør yderligere en hurdle for grænseoverskridende aktiviteter. Og som følge heraf bliver et betydeligt økonomisk potentiale i vores grænseregioner ikke udnyttet.
Alle borgere har mulighed for og opfordres til at deltage i undersøgelsen.
Høringen er tilgængelig på alle EU's sprog og kan findes på følgende link:
Hvis man har problemer med onlineversionen, er man velkommen til at henvende sig til Regionskontor & Infocenter for at få hjælp.
Ifølge Peter Hansen, Regionskontorets leder, er høringen en vigtig mulighed for at skaffe sig gehør i Bruxelles "… denne høring er en stor chance for alle med grænseoverskridende aktiviteter til at slå til lyd for forbedringer, for det handler om grænseregionernes fremtid i hele Europa …".