Tendenser i vejledningsarbejdet

10.04.2025

Siden 2004 har grænsependlere, arbejdsgivere og også tilflyttere fået hjælp til spørgsmål, der opstår i forbindelse med arbejde og flytning til den anden side af grænsen. I årenes løb er der udviklet rutiner og gjort erfaringer med, hvilket indhold der bedst kan formidles på hvilken måde for at understøtte den frie bevægelighed for arbejdstagere. I årevis er der mest blevet stillet spørgsmål om skat, pension og sundhedsforsikring. Disse er ofte knyttet til livssituationer som f.eks. et nyt ansættelsesforhold, pensionering, arbejdsløshed osv.. Nye lovbestemmelser eller særlig information, som f.eks. de mange pandemispecifikke emner, supplerer rådgivningen, som altid er fleksibel og dynamisk. For eksempel har tilflyttere fra Tyskland udnyttet en stor del af kapaciteten siden 2018, da der er mange spørgsmål, der skal afklares i denne komplekse situation.

Type af rådgivning

Indtil pandemien brød ud i 2020, var der stor efterspørgsel på vejledningssessioner i fysisk form. Der var op til 20 aftaler om ugen på Regionskontor & Infocenter. Disse blev suppleret med åbne månedlige konsultationstider i Tønder, Flensburg, Schleswig og Aabenraa. Efter at restriktionerne for at arbejde på kontoret og krydse grænsen blev ophævet, blev der etableret en stærkere digital kommunikationsform, og folk vænnede sig til at udveksle information på afstand. Samtidig er Regionskontor & Infocenters digitale informationstjenester blevet kraftigt udvidet og suppleret med nye medier som f.eks. forklarende videoer, hvilket har resulteret i en meget positiv respons.

På nuværende tidspunkt er vejledning i Padborg kun nødvendig i særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at afklare henvendelser skriftligt eller telefonisk på grund af spørgsmålets kompleksitet eller på grund af sociale, sundhedsmæssige eller sproglige udfordringer. Det er dog kun nødvendigt i 1-2 tilfælde om måneden i gennemsnit.

De fleste konsultationer blev og bliver håndteret telefonisk. Det har den fordel, at de nødvendige oplysninger kan udveksles med det samme og det fører normalt til, at spørgsmål afklares hurtigt. Indkommende spørgsmål via e-mail kræver normalt opfølgende spørgsmål om fakta, der er nødvendige for at besvare spørgsmålene.

Sidst, men ikke mindst, giver digital skriftlig eller telefonisk vejledning en meget høj grad af effektivitet, hvilket er med til at optimere brugen af de tilgængelige ressourcer. Samtidig undgås transporttider og -omkostninger, hvilket bidrager til større bæredygtighed.

I modsætning til mange forventninger er der næsten ingen efterspørgsel efter alternative kommunikationskanaler til telefonisk eller skriftlig rådgivning via e-mail. Regionskontor & Infocenter har i de senere år afprøvet en række alternativer som videokonference eller WhatsApp som kommunikationsmiddel, men uden den store respons, hvorfor rådgivningen stadig hovedsageligt foregår via telefon eller e-mail. Der er stadig mulighed for at kommunikere via post eller fax.

Med information, viden og erfaring kan langt de fleste spørgsmål fra dem, der søger vejledning, besvares. Alternativt henvises der til relevante eksperter og instanser for at give den bedst mulige hjælp til de rådsøgende, hvis spørgsmålet ligger uden for Regionskontor & Infocenters ekspertiseområde. Siden oprettelsen af Infocentret i 2004 har mulighederne for at indhente og formidle information, bl.a. via digitale medier, imidlertid i høj grad ændret sig, og den måde, hvorpå de rådsøgende håndterer disse kilder, og den grundlæggende vilje til at engagere sig fuldt ud i alle relevante emner, har også ændret sig.

Den meget utilstrækkelige informationssituation for 2-3 årtier siden betød, at de berørte var nødt til at beskæftige sig meget intensivt og individuelt med de relevante emner, da der stort set ikke fandtes nogen sammenfattende kilder eller vejledningstjenester. Individuelle henvendelser til de relevante myndigheder var den velafprøvede måde at finde ud af, hvordan systemerne for f.eks. grænsependlere fungerede - eller ikke fungerede. Men de berørte har opbygget en generaliseret viden, og beslutninger kan træffes på et solidt grundlag.

De informationskilder, der er konstant tilgængelige i realtid i dag, har ændret mange menneskers adfærd - især yngre menneskers. I praksis oplever vejlederne ofte, at folk har handlet ud fra den første information, f.eks. taget arbejde i et naboland og ordnet de ting, der i første omgang virkede vigtigst, f.eks. sygesikring og skat, men ikke har sat sig ind i f.eks. arbejdsløshedsforsikringen i Danmark og derfor ikke har meldt sig ind i den. De tager ofte først kontakt, når de bliver arbejdsløse, for at finde ud af, hvor de kan få støtte fra rådgivningen.

Disse »brandudrykninger« bliver hyppigere, og jo mere kompleks de berørte personers livs- og arbejdssituation er, jo mere alvorlige kan konsekvenserne af manglende forhåndsinformation være. I ovenstående eksempel skulle man f.eks. have søgt om medlemskab i en dansk arbejdsløshedsforsikring i god tid, hvilket ikke længere er muligt efter 8 uger. Det kan resultere i tab af forsikringsydelser.

Desværre er det store antal informationskanaler, der nu er tilgængelige, ingen garanti for, at den information, der offentliggøres, er korrekt. Ekspertisen hos personerne bag informationerne er også ofte vanskelig eller umulig at verificere.

I de relevante fora på de sociale medier bliver der ofte stillet spørgsmål af medarbejdere og andre, der søger råd, hvilket resulterer i en række forskellige og ofte forkerte svar. I mange tilfælde er svarene forkerte, fordi de ikke tager højde for spørgerens specifikke situation eller fordi svarene er baseret på forældet viden. Svar som »...i mit tilfælde gik det sådan her:...« eller »Faktisk burde...« leder den rådsøgende ind på et forkert spor og forårsager ud over tidsspilde stor frustration og nogle gange også økonomiske eller forsikringsmæssige tab.

Især spørgsmål om skatteret og social sikring skal altid vurderes individuelt og afhænger af bopæl, tidligere beskæftigelsesperioder, tidligere ophold i det andet land og mange andre forhold, som næsten aldrig behandles i spørgsmålene eller svarene på de sociale medier.

En vurdering af den enkelte sag er altid nødvendig, da selv små afvigelser kan føre til en ændret situation, og derfor er kvalificeret vejledning fra eksperter altid påkrævet for at undgå fejl og manglende sikkerhed. Regionskontor & Infocenter følger udviklingen og problemstillingerne på de sociale medier for at kunne reagere på nye emner, rådgivningsbehov og udfordringer, som optager de rådsøgende. Rådgivning via sociale medier er dog ikke mulig alene af hensyn til databeskyttelse.

Selv om kunstig intelligens allerede kan levere meget nyttige resultater, kan den på nuværende tidspunkt hverken erstatte individuel rådgivning eller give pålidelige oplysninger, der kan danne grundlag for vidtrækkende beslutninger. Sidst, men ikke mindst, betyder indholdets tosprogethed og det dermed forbundne fejlpotentiale, at kvaliteten af resultaterne i øjeblikket stadig er uanvendelig.

Efter godt 20 års vejledningsarbejde kan det konkluderes, at fleksibilitet og reaktion på ændrede forhold er den eneste lovende måde at give dem, der søger rådgivning, de rigtige og vigtige oplysninger på. Dette er fortsat Regionskontorets og Infocentrets vigtigste opgave og ambition.