OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Nye indrejseregler i Danmark og Tyskland


04.03.2022


Danmark

Fra den 01. marts 2022 er der ikke længere restriktioner ved indrejse i Danmark, når man indrejser fra et EU- eller Schengenland, dvs. testforpligtelsen og isolationskrav er ophævet, såfremt man inden for de sidste 10 dage før indrejse ikke har opholdt sig i områder med bekymrende virusvarianter.

Hvis man indrejser fra et land uden for EU- eller Schengen, er der fortsat krav om at få foretaget en test senest 24 timer efter indrejse. Personer, som er vaccineret med en anerkendt vaccine eller som kan dokumentere tidligere smitte med COVID-19, er undtaget fra dette krav og kan indrejse uden restriktioner.

Nærmere informationer finder du i ”bekendtgørelsen om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19” ved at klikke på følgende link:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/257

For yderligere informationer om test- og dokumentationspligten, kan du klikke på følgende link. Du kommer direkte ind på vores artikel om rejserestriktionerne på grund af covid-19 på vores hjemmeside:
https://pendlerinfo.org/pendlerinfo/dk/Aktuelt/Rejserestriktioner.php

 

Tyskland

Den 03. marts 2022 er den nye ”Coronavirus-Einreiseverordnung”(indrejseforordningen) trådt i kraft og Danmark kategoriseres ikke som højrisikoland længere. Dermed bliver isolationskravet og forpligtelsen til at foretage en indrejseregistrering ved indrejse i Tyskland ophævet for rejsende fra Danmark, som ikke har opholdt sig i et højrisiko- eller virusvariantområde inden for de sidste 10 dage før indrejse. Den generelle dokumentationspligt ved indrejsen i Tyskland gælder fortsat for alle rejsende.

Du kan finde nærmere informationer i Coronavirus-Einreiseverordnung og det tyske sundhedsministeriets hjemmeside ved at klikke på følgende links:
https://www.bundesgesundheitsministerium.de/service/gesetze-und-verordnungen/guv-19-lp/coronaeinreisev.html

https://www.bundesanzeiger.de/pub/publication/d9JJjQxZHLAox58JuSJ/content/d9JJjQxZHLAox58JuSJ/BAnz%20AT%2002.03.2022%20V1.pdf?inline

For yderligere informationer om test- og dokumentationspligten, kan du klikke på følgende link. Du kommer direkte ind på vores artikel om rejserestriktionerne på grund af covid-19 på vores hjemmeside:
https://pendlerinfo.org/pendlerinfo/dk/Aktuelt/Rejserestriktioner.php

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00