MitID afløser NemID
16.06.2021
Fra sommer 2021 indføres det nye digitale signatur MitID, som erstatter NemID.
Omstillingen fra NemID til MitID forventes afsluttet til sommer 2022. Alle borgere, der i dag bruger NemID bliver omstillet til MitID inden for dette tidsrum. MitID skal sikre at Danmark er forberedt på fremtidige digitale udfordringer hhv. muligheder og at brugen er mere sikker for borgerne idet identitetstyveri skal forhindres. Med den nye digitale signatur afskaffes derfor også nøglekortet som hidtil kendt. MitID vil kunne bruges via en app eller ved brugen af en kodeviser eller en kodeoplæser for personer med synshandicap.
Funktionen og brugen af MitID vil ellers komme til at ligne NemIDs. Alle funktioner som brugere af NemID er vant til i dag, vil også kunne bruges med det nye MitID.
Bag omstruktureringen står Digitaliseringsstyrelsen og bankernes brancheorganisation Finans Danmark. I 2022 er det også planlagt at lancere MitID Erhverv, som er den nye digitale løsning til virksomheder.
Aktuelt befinder MitID sig i en testperiode. Når testperioden er afsluttet og de sidste justeringer er foretaget, startes overgangen til MitID. Det forventes, at de første brugere kan overgå til MitID fra august 2021. Borgere der i dag bruger NemID, informeres skriftlig via deres netbank, mobilbank eller digital post, når det er deres tur til at skifte til MitID. I overgangsfasen vil NemID fortsat kunne bruges indtil alle brugere, offentlige myndigheder, organisationer, banker mv. er overgået til MitID.
Ved at klikke på linket under denne tekst kommer du ind på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside med informationer om MitID.