Opdatering indrejserestriktioner og karantæne
23.04.2020
Indrejserestriktioner for Danmark
Grænsekontrollen ved Danmarks grænser fortsætter til den 10. maj.
Indrejserestriktionerne for ægtefæller, faste samlevere, forældre og børn blev ændret.
Dette betyder at ægtefæller, faste samlevere, forældre og børn til en dansker eller en i Danmark boende udlænding nu igen kan indrejse, såfremt det tilrejsende udenlandske familiemedlem i øvrigt lovligt kan indrejse i Danmark.
Se også: https://politi.dk/coronavirus-i-danmark/hvis-du-skal-rejse-ind-i-eller-via-danmark
Indrejserestriktioner for Tyskland
Som meddelt af det tyske indenrigsministerie er indrejserestriktionerne til Tyskland forlænget til den 4. maj.
Se også: https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/pressemitteilungen/DE/2020/04/verlaengerung-grenzkontrollen.html
Karantæneforanstaltninger i Tyskland og grænsependling
Karantæneforanstaltningerne for personer der vender tilbage til Tyskland efter et længere udlandsophold, som blev indført den 11. april, gælder ikke for grænsependlere der pendler til og fra arbejde over den dansk-tyske grænse hver dag. Pendlere der opholder sig på den anden side af grænsen op til 5 dage i træk, for at udføre deres arbejde, er ligeledes undtaget fra karantæneforpligtelsen. Dette er nu også offentliggjort på hjemmesiden af Land Schleswig-Holstein.
Nærmer info på tysk:
https://www.schleswig-holstein.de/DE/Schwerpunkte/Coronavirus/FAQ/Dossier/Arbeit.html
Informationer om Karantæneforanstaltningerne på engelsk: https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/pressemitteilungen/EN/2020/04/muster-verordnung-en.html