Eksperter mødtes i Breklum
26.10.2018
Der blev sat fokus på spørgsmål omkring social sikring og skat for arbejdstagere i grænseregioner på et fagseminar, som Region Sønderjylland-Schleswig afholdt onsdag og torsdag.
Grenznetz, der er et samarbejde til fremme af arbejdskraftmobilitet, har eksisteret siden 2009 og mødes to gange årligt til faglig udveksling på ekspertniveau.
Foruden Region Sønderjylland-Schleswig indgår i alt yderligere fire regioner - Oberrheinkonferenz, Großregion Saar-Lor-Lux, Rhein-Maas Nord og Euregio Maas-Rhein - i netværket, som analyserer barrierer og udarbejder løsningsforslag sammen med jurister. Repræsentanter for samarbejdet havde taget turen til Breklum den 24. og 25. oktober for at diskutere aktuelle sager og den seneste udvikling på europæisk plan samt afklare fagligt relaterede spørgsmål.
Regionskontorets leder, Peter Hansen, betegner samarbejdet som værende "... særligt værdifuldt og fagligt unik i Europa. Vi har været med siden 2009 og har fået løst en række sager med hjælp fra kollegerne i de andre grænseregioner".