Arbejdsmarkedsprojekt skudt i gang
30.01.2017 // Mål: Større synlighed omkring grænseoverskridende jobtilbud
Det grænseoverskridende arbejdsmarked i Region Sønderjylland-Schleswig vil blive styrket med det initiativ, der starter i disse dage. På baggrund af en række politiktiltag er det lykkedes regionen at tilvejebringe midler fra Den Europæiske Socialfond til finansiering af projektet "Job over grænsen" sammen med STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
Maria Petersen Heesch er blevet ansat i projektet, og den erfarne rekrutteringsmanagers hovedopgave bliver at akkvirere jobs med et grænseoverskridende potentiale og formidle egnede jobansøgere. Disse aktiviteter gennemføres af Regionskontor & Infocenter i Region Sønderjylland-Schleswig på begge sider af grænsen og i et tæt samarbejde med eksisterende institutioner. Jobcentrene i Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev Kommune indgår som projektholdere.
På grund af det forventede behov for rådgivning er projektet tilknyttet Regionskontor & Infocenter, så arbejdsgivere og arbejdstagere sikres en optimal service.
Projektet finansieres med midler fra Den Europæiske Socialfond.