Er det grænseoverskridende samarbejde i krise?
16.12.2016
I de seneste uger har man kunnet læse flere steder i pressen, at det grænseoverskridende samarbejde er i krise. Om det virkelig er tilfældet, skal følgende linjer søge at belyse.
Med hensyn til gennemførelsen af konkrete aktiviteter/initiativer mellem danske og tyske aktører har der i 2016 – som det også har været tilfældet de foregående år – uden tvivl været både gode resultater, og mindre gode resultater. Sådan har det altid været, og sådan vil det også blive ved med at være. 2016 har også været præget af en række emner og udviklinger, som vi ikke tidligere har set.
Grænsekontrollerne, som er blevet foretaget siden den 4. januar 2016, og ibrugtagningen af automatisk nummerpladegenkendelse ved grænsen er nogle af de punkter, som ofte er blevet omtalt i denne forbindelse.
Af andre punkter kan nævnes den begrænsede brug af akutlægehelikopteren i Niebüll som følge af de redningshelikoptere der er blevet etableret i Danmark. Eller aftalen om grænseoverskridende brug af stråleterapien i Flensburg, som ikke er blevet forlænget.
Aktuelt omtales diskussionen om grænsebanegården i Flensborg, som ser ud til at være afsluttet på politisk plan, og - ikke at forglemme - den snigende lukning af den grænseoverskridende fødeafdeling på sygehuset i Niebüll.
Men samtidig fungerer en række samarbejder godt. Det arbejde, der er blevet udført i Region Sønderjylland-Schleswig siden 1997, udgør grundlaget og har skabt rammerne for en bred vifte af samarbejder. Det er ikke altid synligt i denne sammenhæng eller – alt efter definition – regionen deltager heller ikke, da man ganske enkelt har etableret et samarbejde uden politisk eller administrativ hjælp. Ja, der findes sågar eksempler på velfungerende samarbejder, som ikke bliver omtalt i pressen. Man behøver her blot at nævne gode forretningsforbindelser mellem virksomheder, som slet ikke er interesseret i offentlig omtale.
Der har været ambulancekørsel på tværs af grænsen siden 1990'erne, og også samarbejdet mellem brandværnene har aldrig været bedre end i dag.
På området for egnsplanlægning er de første initiativer til at føre de relevante parter tættere sammen blevet taget, og på arbejdsmarkedet er der skabt større mobilitet. I det nye år vil et projekt styrke den grænseoverskridende arbejdsformidling, hvilket især vil komme kommunerne ved grænsen til gode.
Dette er blot eksempler, som Region Sønderjylland-Schleswig direkte eller indirekte har ydet et bidrag til, for uden et kontinuerligt arbejde løber initiativer ud i sandet.
Overordnet er der registeret et fokus på nabolandet Tyskland fra den danske regerings side, som bl.a. er mundet ud i et uddannelsestopmøde på ministerplan.
Mange projekter har modtaget støtte under det nuværende Interreg-program Deutschland-Danmark, hvor størstedelen er til gavn for grænseregionen.
Det at skabe forbindelse mellem borgerne i regionen og føre dem sammen, er en varig opgave, som det nu etablerede projekt KursKultur i særlig grad er med til at løfte. Til større projekter er der forhandlet en ny grænseoverskridende kulturaftale på plads, som starter arbejdet til januar.
Politisk er samarbejdet velfungerende. Man kender partnerne og respekterer deres interesser, ønsker og forestillinger, og der bliver skabt løsninger som f.eks. den nye aftale om samarbejdet, der vil blive underskrevet i begyndelsen af det nye år.
Netop for at opnå disse gode resultater, er det vigtigt at skabe rammer for debat og vidensudveksling på et tillidsfuldt grundlag. Og det er opgaven og målet for det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig, og det vil det også blive ved med at være. Inden for samarbejdet, som hviler på respekten for forskellene og det at mødes på lige fod som ligeværdige partnere, vil der også fremadrettet blive skabt resultater, og det vil fortsat være en permanent opgave at videreføre en resultatorienteret dialog i grænselandet. Et samarbejde der giver merværdi for borgerne i grænseregionen.
Det står vi for.
