Vildulykke, hvad så?
Vildtulykker i Danmark
Da grænsependlere kører meget i bil, kan de desværre også risikere at blive impliceret i en vildtulykke. Normalt tager hverken politiet, jægere eller skovfogeder ud til ulykkesstedet i Danmark i sådanne tilfælde, medmindre der er tale om personskade, eller at dyret ikke er blevet dræbt ved ulykken. I dette tilfælde kan man også ringe til Dyrenes Vagtcentral 1812.
Skadelidte har dermed ofte et problem med sin pligt til at dokumentere en eventuel skade over for sit tyske forsikringsselskab.
Ifølge samråd med flere forsikringsselskaber kan der gives følgende anbefalinger:
- Man kan tage billeder, f.eks. med mobiltelefonen.
- Man kan sikre beviser i form af hår, som man som regel kan finde på bilen.
- Man kan få fat på vidner og oplyse dem til forsikringsselskabet.
- Man kan træffe øvrige foranstaltninger, som kan være med til at dokumentere ulykken.
Det anbefales ikke at tage det "nedlagte" vildt med sig. Det betragtes også som vildttyveri i Danmark.
Hvis man vil være helt sikker på, hvordan man skal forholde sig i en sådan situation, bør man henvende sig til det selskab, hvor man har tegnet bilforsikring, og spørge, hvad de accepterer og anbefaler som dokumentation.
Vildtulykker i Tyskland
Hvis man kommer ud for en vildtulykke i Tyskland, nærmere bestemt i Schleswig-Holstein, skal man underrette indehaveren af jagtretten i det pågældende område (jægere eller skovfogeder) eller nærmeste politistation. Da man i reglen sjældent ved, hvem jagtretten indehaves af, er det bedst at ringe til politiet på 112.
I alle andre tyske delstater bør man forholde sig på samme måde, for så behøver man ikke at indhente oplysninger om jagtlovgivningen i de respektive delstater. Politiet kan så forklare, hvad man skal gøre yderligere.
I hele Forbundsrepublikken gælder der den regel, at kadaveret skal fjernes fra vejen for ikke at bringe andre trafikanter i fare. Det samme gælder køretøjet, hvis det stadigvæk kan køre.
Det kan også være strafbart ikke at sikre ulykkesstedet, således som reglerne foreskriver. Det er ligeledes strafbart at tage vildtet med sig og/eller ikke at underrette politiet, jagtforpagteren eller skovfogeden.
Man må ikke lade et såret og hjælpeløst dyr blive liggende på ulykkesstedet. Det kan også være strafbart i henhold til dyreværnsloven.
Nyheder
20.01.2021
Skærpede krav til masker i Tyskland
18.01.2021
Stor efterspørgsel efter vejledning
15.01.2021
Særligt sundhedskort har udløbsdato
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk