Finansiering af fast ejendom – en sammenligning mellem Danmark og Tyskland

I Tyskland findes der primært to gængse modeller til finansiering af fast ejendom, medmindre købesummen udredes med egne midler.

Ved et annuitetslån aftales der en fast rentesats for en bestemt periode. Rente og afdrag udgør tilsammen den månedlige beløb. Jo mere der afdrages over tid, desto mindre bliver renteandelen i forhold til det beløb, der skal betales af. Hvis der stadigvæk er restgæld, når lånet udløber, skal den finansieres via en ny rentebindingsperiode til den markedsrente, som da måtte være gældende på det tidspunkt.

Ved denne finansieringsform indgår man samtidig en separat låneaftale og opretter en opsparingsordning. Hovedstolen skal tilbagebetales ved hjælp af en afkastprognose tilpasset lånebeløbet ved låneperiodens udløb. Lånet er uændret i denne periode, mens man sideløbende opbygger et tilgodehavende, som man tilbagebetaler lånet med i sin helhed, når låneperioden udløber. Her kan bl.a. kapitalforsikringer, opsparingsordninger baseret på værdipapirer m.v. komme på tale.

I alle tilfælde stilles der sikkerhed for lånet i form af et ejerpantebrev. Det betyder, at banken har fået tinglyst et foranstående grundbyrde (”Grundschuld”, findes ikke mere i Danmark) for et aftalt beløb, som forbliver uændret, indtil låneperioden udløber, hvor der så bliver udstedt et aflysningsdokument. Man kan da vælge enten at få grundbyrden slettet eller opretholde det. Sidstnævnte vil gøre det nemmere at optage et nyt lån på et senere tidspunkt.

 

I Tyskland tilbyder forbrugerorganisationerne uafhængig rådgivning omkring finansiering af fast ejendom. Man kan finde yderligere grundlæggende information på www.verbraucherzentrale.de.  

 

 

 

Finansiering af fast ejendom i Danmark adskiller sig væsentligt fra de finansieringsformer, man kender i Tyskland.

Denne finansieringsform er egentlig en slags annuitetslån, hvor der til sikkerhed for lånet gives pant i ejendommen. 80 % af ejendommens værdi kan finansieres med lånet, resten skal tilvejebringes som egen udbetaling, der ofte bliver erstattet af et banklån. Da disse lån bliver handlet på markedet som obligationer, er det typisk ikke den nominelle værdi, der bliver udbetalt, men kun obligationernes værdi. Eksempel: Lånebeløbet udgør 1.000.000 kr., obligationsværdien er på 980.000 kr., så vil der kun blive udbetalt 980.000 kr. Foruden renter påløber der også bidrag, hvis omfang ikke ligger fast i hele låneperioden. 

Her er der tale om et realkreditlån som beskrevet under 1, hvor der ikke betales afdrag i f.eks. 10 år, men kun renter og bidrag. Efter 10 år skal afdragene så integreres i finansieringen. Man vil da kun have 20 år til at indfri lånet i.

Der er her tale om et banklån, hvor man ligeledes giver pant i ejendommen. Rentesatsen er variabel, og lånet ydes med og uden afdrag. Lånet kan enten ydes i form af en kassekredit eller som traditionelt banklån.

 

Derudover findes der en lang række varianter af ovennævnte lånemuligheder.

 

På www.raadtilpenge.dk  kan man finde yderligere, uafhængig information om danske finansieringsmodeller.