OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Feriepenge i Danmark og Tyskland


(Kilde: Beskæftigelsministeriet, www.bm.dk)

Ferielov indtil 01. september 2020


Iht. ferieloven gældende til 01. september 2020 optjener en lønmodtager ferie fra 01. januar til 31. december. Ferien kan dog først afholdes fra 01. maj året efter. Det medførte, at man som nybegynder på det danske arbejdsmarked ikke kunne holde betalt ferie i op til 16 måneder. Da det var i strid med den europæiske arbejdstidsdirektiv, besluttede folketinget at indføre samtidighedsferie.

 

Samtidighedsferie iht. Loven fra 01. september 2020


Fra 01. september 2020 optjener hver arbejdstager 2,08 feriedage per måned, som kan afholdes allerede måneden efter. Til grunds lagde man den danske kutyme at tage ferie, nemlig 3 uger om sommeren, en uge om efteråret og en uge om vinteren.


Overgang til den nye ferielov

På grund af overgangen fra den gamle til den nye ferielov, blev feriemidlerne der blev optjent i perioden fra den 01. september 2019 til den 31. august 2020 indefrosset. Feriemidlerne administreres som opsparing i fonden "Lønmodtagernes Feriemidler". Opsparingen, på en værdi af op til 5 ugers betalt ferie, skulle oprindeligt først udbetales, når man forlader det danske arbejdsmarked (f.eks. når man går på pension eller når en grænsependler stopper med at arbejde i Danmark). I anledning af de økonomiske udfordringer i forbindelse med Covid-19, har regeringen dog besluttet, at de indfrosne feriemidler kan udbetales, som del af genopretningspakken for den danske økonomi. Udbetalingen af feriemidlerne i forbindelse med Covid-19 er frivillig, dvs. at lønmodtagerne selv kan vælge om de vil have feriemidlerne udbetalt eller om opsparingen skal blive i fonden til det tidspunkt, hvor lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.

Ansøgningen om udbetalingen kan foretages digitalt via www.borger.dk/bestilferiemidler indtil den 31. maj 2021. Alternativt kan der også søges i papirform. Den relevante blanket kan fås ved Lønmodtagernes Feriemidler. Udbetalingen beskattes som indkomst med den sædvanlige skatteprocent og udbetales netto. Søges der ikke om udbetalingen indtil den 31. maj 2021, forbliver pengene i fonden indtil man forlader det danske arbejdsmarked.


Overenskomstmæssige regler


Overenskomstmæssige regler kan være gunstigere for arbejdstagere, der er omfattet af disse. Rettigheder som en eventuelt 6. ferieuge, er ikke berørt af loven og er kun overenskomstreguleret.

 

Grafik overgangsregel

 

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart